Onsdag aften har en række partiledere i Folketinget været samlet til et hemmeligt møde, hvor også statsminister Mette Frederiksen deltog.
Det skriver DR, der var til stede ved det hemmelige møde i i Justitsministeriet.
Lars Løkke Rasmussen, Inger Støjberg, Alex Vanopslagh, Mona Juul, Pia Olsen Dyhr og Martin Lidegaard forlod alle mødet i 'noget nær tavshed'.
Kun Alex Vanopslagh kom med en yderst kort bemærkning.
»Et spændende møde«, lød det kortfattet til DR, der spurgte partilederen ind til, hvad mødet omhandlede.
DRs politiske korrespondent, Christine Cordsen, har dog et bud på, hvad der var på dagsordenen.
»Når det er partiledere, der har været til møde, og når det foregår i Justitsministeriet, som har et særligt sikret lokale, er der ingen tvivl om, at det på en eller anden måde handler om sikkerhedspolitik,« siger Christine Cordsen.
Du kan lytte til B.T. Valgkamp på B.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

