Lyt til artiklen

Partilederen af Frie Grønne, Sikandar Siddique, er blevet far igen.

Det skriver Folketingsmedlemmet på sin Twitter-profil.

'I nat blev jeg igen far til en smuk og velskabt lille dreng,' skriver han og fortsætter:

'Alle har det godt, og vi er sindssygt lykkelige. Det betyder også, at jeg går på barselsorlov de næste 14 dage, så min kone og jeg sammen kan nyde vores familie.'

Og nyheden har også modtaget flere lykønskninger. Blandt andet fra medlem af De Konservative Isabella Arendt.

Sikandar Siddique starter med de 14 dages barsel, og i opslaget meddeler han, at resten kommer efter folketingsvalget. Men hvornår det er, vides ikke endnu.

For nylig takkede Frie Grønne og Alternativet nej til det nystiftede 'Grøn Alliance', som er en konstellation med Veganerpartiet.

Det var ellers ideen, at den grønne alliance skulle forene de grønne partier om et fælles formål.

De Grønnes liberale udgangspunkt er dog en af årsagerne til, at Frie Grønne ikke kan se sig selv som del af alliancen.