»Det ene øjeblik hverdag og fastelavnsboller, det næste øjeblik død og gru.«
Sådan genkalder Martin Lidegaard, der var udenrigsminister, sig den dag, som mange finder så skæbnesvanger for præcis ti år siden. Terrorangrebet på Krudttønden.
B.T. har i anledning af tiårsdagen bedt en håndfuld partiledere om at tænke tilbage på den 14. februar 2015. Hvad husker de?
»Den dag for 10 år siden sagde jeg, at det var noget, som vi danskere aldrig ville komme til at lægge bag os,« fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

»To medborgere blev slået ihjel af en eneste grund: At de var vores medborgere. De havde ikke gjort nogen noget ondt,« tilføjer han.
Der er tale om det værste terrorangreb i Danmark i nyere tid.
De to medborgere, som Løkke refererer til, Dan Uzan og Finn Nørgaard, ofrede sig selv for at redde andre. Seks betjente blev såret.
»Jeg kan, vil jeg påstå, huske alt fra den dag. Det var vinterferie, og jeg skulle egentlig til en familiefødselsdag, men det kom jeg selvfølgelig ikke,« fortæller Inger Støjberg (DD) og fortsætter:

»Jeg endte med at sidde til langt ud på natten og følge med i fjernsynet. Det gør noget ved et samfund, når man oplever sådan et terrorangreb. Det viser, hvad vi er oppe imod.«
Det var en dansk-palæstinensisk ung mand ved navn Omar Abdel Hamid el-Hussein, der med sit angreb skrev sig ind i et mørkt kapitel i danmarkshistorien.
Et angreb, som ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) viste sig at være et forvarsel.
»Jeg tror, at vi allesammen for ti år siden var lidt mindre forberedte på, at terroren nemt kunne ramme os i Danmark,« udtaler han.

»Derfor var det også et kæmpe chok med angrebet i både Krudttønden og ved synagogen. Det blev desværre et forvarsel, for i dag har vi for eksempel nu Politiet og Forsvaret til at bevogte synagogen i Krystalgade,« tilføjer Troels Lund.
Martin Lidegaard følger trop:
»Det var ikke bare et angreb på de to uskyldige ofre, men også på Danmark og demokratiet,« udtaler han.
Omar Abdel Hamid el-Hussein endte selv med, klokken 05.03 den 15. februar, at blive dræbt af politiet ved en skudveksling, da han blev forsøgt pågrebet.

»Det var en mørk dag i vores historie,« konstaterer Enhedslistens leder, Pelle Dragsted, der blev valgt til Folketinget for første gang senere det pågældende år.
»Først med angrebet på Krudttønden og drabet på modige Finn Nørgaard, som blev skudt, da han forsøgte at stoppe angrebsmanden,« erindrer Dragsted og fortsætter:
»Og senere det antisemitiske angreb på synagogen og drabet på Dan Uzan, der døde, mens han passede på unge jøder, der fejrede Bar Mitzvah.«
Angrebet begyndte nemlig ved, at Omar el-Hussein med en M95-automatriffel åbnede ild mod kulturhuset Krudttønden i København, hvor der blev afholdt et arrangement for ytringsfrihed.

Tilstede var blandt andre den svenske tegner Lars Vilks, der i 2007 havde tegnet en af Muhammed-tegningerne bragt i Jyllands-Posten.
»Det er simpelthen ikke til at holde ud, at der findes så stor ondskab i verden, men vi må og skal altid stå fast på vores frihedsrettigheder,« siger Konservatives formand, Mona Juul, til B.T.
Natten mellem den 14. og den 15. begyndte det andet angreb. Nærmere bestemt omkring klokken 00.41.
For her angreb el-Hussein den jødiske synagoge i Krystalgade. Dens frivillige vagt, 37-årige Dan Uzan, mistede livet.
»Vi må aldrig glemme angrebet, men vi skal heller ikke leve i frygt, for så har terroren endegyldigt vundet,« tilføjer Mona Juul.