Pengekassen bag Folketingets klima- og miljøpolitik er ved at være tom.
Men behovet for nye investeringer i den grønne omstilling, miljø og natur er stadig presserende.
Det mener SF og en række andre partier, der derfor vil have genopfyldt fonden.
- Den grønne fond er omstillingens kassekredit, og derfor har vi brug for at få den fyldt op, så vi kan sætte flere indsatser i gang, siger SF's politiske ordfører, Signe Munk.
Finansminister Nicolai Wammen svarer, at han vil indkalde partierne bag fonden til forhandlinger om dens fremtid inden årsskiftet.
- Regeringen vil i løbet af 2025 indkalde partierne bag Grøn Fond til drøftelser, lyder det fra ham.
Den grønne fond på i alt 53 milliarder kroner blev skabt af den daværende socialdemokratiske regering i sommeren 2022 med Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten og Konservative.
Fondens penge skrabes sammen ved at afsætte penge fra det finanspolitiske råderum hvert år, således at der frem mod 2040 sammenlagt afsættes 53 milliarder kroner i fonden.
Sidenhen har fonden finansieret en lang række klimapolitiske aftaler lige fra klimatilpasning til fangst og lagring af CO2.
Finansministeriet oplyser, at der nu er omkring 900 millioner kroner tilbage i den grønne fond.
Hvis det står til SF, skal fonden i fremtiden i højere grad bruges til at forgrønne det danske landskab med natur og biodiversitet.
- Når vi ser på miljøområdet, er vi bange for, at indsatsen er gået i stå, siger Signe Munk.
SF og De Radikale foreslår, at der hver år afsættes tre milliarder kroner til fonden.
I De Radikale har man dog mere fokus på det energipolitiske.
- Vi har vores primære fokus på at blive fri af fossile brændstoffer, siger partiets klimaordfører, Samira Nawa.
Også i Enhedslisten vil man have fonden fyldt op.
- Vi skal til at forhandle en ny klimalov, hvor vi skal sætte et nyt klimamål. Og vi har en række ønsker til at gøre vores klimaindsats endnu mere ambitiøs frem mod 2035, siger klimaordfører Leila Stockmarr.
/ritzau/