Muhammedkrisen bliver ikke en del af folkeskolens historiekanon alligevel, som der ellers var flertal for før valget.

Det slog børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fast i Folketingssalen onsdag.

»Politiets Efterretningstjeneste har foretaget en vurdering af, at det kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis man viser Muhammedtegninger i undervisningen,« lød begrundelsen fra ministeren, der tilføjede:

»Der er i øvrigt en udenrigspolitisk vurdering af, at det kan få udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark, hvis man vil gå i retning af at undervise i Muhammedkrisen og vise Muhammedtegningerne i folkeskolen.«

Nu kræver Danmarksdemokraterne og SF at se vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste.

»Det er jo vigtigt at få at vide, hvad indholdet af vurderingen er. Man kan hurtigt drage forhastede konklusioner, hvis man ikke ser indholdet,« siger Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne og tilføjer:

»Det var jo Mattias Tesfaye, der sagde, at der fandtes sådan en vurdering. Så er det vel rimeligt, at vi får lov til at se den på den ene eller anden måde.«

For Peter Skaarup er det vigtigt at finde ud af, om vurderingen bunder i reelle eller tænkte trusler mod Danmark. Hvis ikke sikkerhedsvurderingen er specifik, er det »rent gætværk« fra regeringens side, mener han.

»Så er det bare en tænkt trussel, som regeringen gemmer sig bag,« afslutter Peter Skaarup.

Også SF's undervisningsordfører Jacob Mark er interesseret i at blive klogere.

»Vi vil selvfølgelig kræve at se vurderingen,« siger han.

Før valget var der flertal for forslaget, men det er forsvundet siden da, og Venstre vil ikke længere stemme for på grund af den omtalte PET-vurdering.

Venstres kovending undrer Jacob Mark fra SF.

Ifølge ham er konklusionen fra PET nemlig ikke helt ny. Han fortæller, at han allerede før valget blev orienteret af ministeren om en PET-vurdering med lignende konklusion.

Hos Venstre fastholder undervisningsordfører Anni Mathiesen dog, at "forudsætningerne er anderledes", end dengang partiet støttede forslaget.

»Det, vi ved nu, er, at det ikke vil gøre det sikrere. Den forudsætning er anderledes,« siger hun til B.T.

Hun afviser at svare direkte på, om der er tale om en ny PET-vurdering, som Venstre ikke var bekendt med, dengang partiet gik ind for forslaget om, at gøre muhammedkrisen til en del af folkeskolens historiekanon.

»Forudsætningerne er anderledes,« lyder svaret fra venstre-ordføreren.

Folkeskolens historiekanon består af 29 emner og begivenheder, som eleverne skal undervises i, mens de går i folkeskole.

Emnerne omfatter blandt andet stavnsbåndets ophævelse, Christian 4., energikrisen i 1973 og Maastricht 1992.

Til B.T. svarer Justitsministeriet, at regeringen er "meget tilbageholdende" med at redegøre for interne drøftelser.

Ministeriet oplyser dog, at PET faktisk ikke har kunnet vurdere, "i hvilket omfang obligatorisk undervisning vil kunne have sikkerhedsmæssig betydning sammenlignet med ikke-obligatorisk undervisning".

PET har blot peget på, at "undervisning i Muhammedkrisen kan medføre negative reaktioner," uanset om undervisningen er obligatorisk.

Opdateret 13/5 med svar fra justitsministeriet.