Efter syv års konflikt er en aftale om lærernes arbejdstid på plads. Det glæder partierne bag reformen.
Folkeskolereformen fra 2013 - og den efterfølgende lockout af lærerne - har redet flere af partier bag som en mare. Specielt har det gjort ondt, at lærernes arbejdstid har været bundet ved lov.
Tirsdag har Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation efter syv års kiv og konflikt landet en aftale, der igen gør lærernes arbejdstid til et spørgsmål mellem arbejdsmarkedets parter.
- Det er et sindssygt vigtigt, at parterne har fundet hinanden. Det er afgørende for folkeskolen, og ikke mindst lærerne ude på skolerne, skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en kommentar.
Folkeskolereformen blev gennemført af den daværende socialdemokratiske regering i 2013 sammen med flere borgerlige partier, SF og De Radikale. Det har ikke mindst SF og De Radikale efterfølgende såre fortrudt.
- Det er ikke klogt at lave en reform og samtidig kaste de mennesker, der skal drive reformen, under bussen.
- Når man finansierede store dele af reformen med lærerne arbejdstid, så er det en fejl. Den har vi forsøgt at rette op på lige siden, siger SF's gruppeformand Jacob Mark.
De Radikales skoleordfører, Marianne Jelved, er også svært tilfreds med, at en af de mest udskældte spøgelser fra folkeskolereformen nu er ved at blive manet i jorden.
- Vi er fuldstændigt på det rene med, at det er uholdbart, at der ikke har været en arbejdstidsaftale. Så det er mægtigt tilfredsstillende, at der nu er en aftale.
- Det er en misforståelse, at man kan tryne sig igennem. Det har ikke ført til noget som helst positivt for Folkeskolen, siger hun.
Om hvordan det kunne ende med lockout af lærerne, politisk indgreb og lovbestemt arbejdstid, siger Marianne Jelved:
- Det er svært at fortælle noget om. For det rummer nogle uoverensstemmelser internt i Folketinget. Der vinder regeringen normalt den kamp, og det var det, der skete.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skriver i sin kommentar, at "grundstenen i den danske model er aftalerne mellem arbejdsgiver og arbejdstager".
- Det har aldrig været meningen, at arbejdstid skal bestemmes ved lov. Derfor glæder jeg mig over, at parterne er nået frem til et aftaleudkast, skriver hun.
Både De Radikale og SF siger, at aftalen ingenlunde betyder, at der ikke er behov for flere ressourcer til Folkeskolen. Hvilket de vil fokusere på til efterårets finanslovsforhandlinger.
- Folkeskolen og børnene står meget højt for os, når vi skal diskutere finanslov til efteråret. Under coronanedlukningen har der været kortere skoledag, mindre klasser og mere tid til det enkelte barn.
- Det har givet gladere og dygtigere børn.
Marianne Jelved siger, at De Radikale vil have samme fokus:
- Der har ikke været sammenhæng mellem lærernes arbejdsopgaver og den tid, de har fået til det. Det skal der være.
- Coronakrisen har vist, at når lærerne får frihed, så er det en kæmpe succes.
- Vi har allerede for et år siden annonceret, at vi gerne vil have en milliard ekstra for at få flere lærere i Folkeskolen.
/ritzau/
