Mad til 500 gæster, 124 flasker vin, 11 forskellige avisannoncer, en lystekniker. Det hele proppet ind i det lokale musikhus Tinghallen. Og så en video-fotograf til at forevige gæsterne, skåltalerne og festlighederne.

Det var hovedingredienserne i den konservative formand Søren Pape Poulsens afskedsreception i Viborg Kommune, der efter at være blevet politisk leder for de konservative sagde farvel til borgmesterkontoret i Viborg. En eftermiddagsfejring af fire et halvt år som borgmester, der kostede Viborgs skatteydere næsten en kvart million kroner. 241.528 kroner og 25 øre for at være helt præcis. Op til seks gange dyrere end andre borgmestres afskedsreceptioner.

Det viser en aktindsigt, som BT har fået i Viborg Kommune.

Tirsdag, den 9. september 2014 Tinghallen: Viborg Kommunes afskedsreception for Søren Pape Poulsen Foto: Morten Dueholm
Tirsdag, den 9. september 2014 Tinghallen: Viborg Kommunes afskedsreception for Søren Pape Poulsen Foto: Morten Dueholm Foto: Morten Dueholm
Vis mere

Søren Pape Poulsen har ikke ønsket at medvirke i artiklen, da han henviser til, at han ikke på noget tidspunkt har været involveret i planlægningen af sin afskedsreception. Viborg Kommune har i et svar til BT skrevet følgende:

»Afskedsreceptionen blev afholdt i.h.t. praksis i Viborg Kommune ved borgmesterskifte. Forvaltningen gennemførte afholdelsen efter aftale med 1. og 2. viceborgmester.«

KØB BT ONSDAG OG LÆS MERE OM... :

- regnskabet for Papes farvelfest, der inkluderer lysanlæg, musiker og mad, vin og øl til 500 personer.

- hvordan andre kommuner fejrer deres afgående borgmestre.

- hvordan lokalpolitikerne i Viborg reagerer på den dyre afskedsreception.

- ekspert i offentlig forvaltning, der forklarer reglerne på området.