Europarådets erklæring om Menneskerettighedsdomstolen handler om at reformere for at styrke domstolen.

København. Der er brug for et opgør med konventionerne.

Sådan har det de seneste år lydt fra flere borgerlige politikere - både i debatten om udvisning af kriminelle udlændinge og i debatten om flygtninge.

Blandt de politikere, der har talt for et decideret opgør, er den nuværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Han har fredag på Danmarks vegne samlet enighed blandt Europarådets 47 lande om forsatte reformer af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Men erklæringen er netop ikke et opgør med selve konventionen om menneskerettigheder, fastslår Pape.

- Jeg skal gerne stå ved, at denne her regering står på mål for internationalt samarbejde og konventioner. Danmark er et lille land. Hvis vi skulle stå ene i verden, ville vi ikke komme ret langt.

Spørgsmål: Har I ikke givet indtryk af, at I var på vej med et meget større opgør, end det egentlig er endt med?

- Det må folk vurdere. Det er mere en følelsessag, siger Pape.

- Jeg tror, at enhver, der har beskæftiget sig med politik en lille smule ud over landets grænser, vil kunne se, at det at samle 47 lande omkring nogle markante udtalelser - det er ikke kommet af sig selv

- Hvis der i spørgsmålet ligger: Kunne det virkelig ikke blive til mere, så vil jeg sige, at det her er en landvinding.

- Det kan godt ske, at man i den danske debat synes, at vi må kunne gøre noget mere. Men der er altså mange andre lande, der synes, at det næsten er helligbrøde, at vi overhovedet taler om domstolen.

Spørgsmål: Har regeringen planer om at gøre mere op med konventionerne i denne her valgperiode?

- Det her har været det helt store fokus, vi har haft. Der er vi kommet derhen, hvor jeg siger, at vi skal være, siger Søren Pape.

- Så kan fremtiden jo kun vise, hvad resultatet bliver af det, før jeg kan sige, om det er noget, som vi skal arbejde videre med.

Forud for vedtagelsen af erklæringen har Voxmeter for Ritzau spurgt 1000 repræsentativt udvalgte danskere om deres syn på Menneskerettighedsdomstolen.

53,7 procent svarer ja til, at danske domstole selv skal kunne afgøre udvisninger af kriminelle udlændinge uden at tage hensyn til konventioner eller Menneskerettighedsdomstolens mening.

36,8 procent svarer nej, mens resten svarer ved ikke.

Målingen er gennemført på nettet i perioden 6.-10. april.

/ritzau/