De voldsomme anklager mod Naser Khader om overgreb og krænkelser, som fem kvinder beskriver over for Danmarks Radio, kan få alvorlige konsekvenser for Naser Khaders politiske fremtid.
Det slår Søren Pape fast i en skriftlig kommentar.
»Vi ser med stor alvor på sagen, vi vil til bunds i den, og den vil få de nødvendige konsekvenser,« siger den konservative formand.
Søren Pape vidste ifølge ham selv intet om de ulmende anklager om overgreb og krænkelser mod Naser Khader
Han fastholder, at han aldrig har hørt fra de kvinder, der står frem.
»De kvinder, som er stået frem hos DR, har ikke før udtalt sig eller kontaktet os, og sagerne er derfor nye for mig,« udtaler Pape.
Sagerne strækker sig over 20 år. Men fælles for de fem kvinders beskrivelser er, at Naser Khader har været så grænseoverskridende og fysisk over for dem, at de karakteriserer det som overgreb eller forsøg på overgreb.
Opdateres …
