For hård kost at sige at gaderne ville 'flyde af blod'

Stram Kurs-chefen, Rasmus Paludan, er tidligere blevet smidt ud af det konkurrerende højrefløjsparti Nye Borgerlige.

Det bekræfter formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, over for B.T.

»Han var opstillet for os til kommunalvalget i en kort periode. Det er jo noget, der sker lokalt, og som ledelsen ikke er involveret i, medmindre der er et eller andet særligt. Men vi opdagede så senere, at han havde holdt en tale, hvor han havde talt om, at der skulle flyde floder af blod. Og det går jo slet ikke,« siger Pernille Vermund.

»Vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod, og de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede hører hjemme,« sagde Rasmus Paludan i en tale i Nyhavn i efteråret 2016 og tilføjede, at »de er primitive ynkelige uslinge, hvis død på dette tidspunkt vil være både nødvendig og lovlig«.

ARKIV. Nye Borgerlige afholdt pressemøde d. 22 september 2016 i forbindelse med, at de har samlet og afleveret det nødvendige antal underskrifter til at stille op til Folketinget. Formand Pernille Vermund. Nye Borgerlige har ingen forhåbninger om en kommunal jordskredssejr. Men med fokus på færre penge til integration håber partiet at få sine første folkevalgte. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
ARKIV. Nye Borgerlige afholdt pressemøde d. 22 september 2016 i forbindelse med, at de har samlet og afleveret det nødvendige antal underskrifter til at stille op til Folketinget. Formand Pernille Vermund. Nye Borgerlige har ingen forhåbninger om en kommunal jordskredssejr. Men med fokus på færre penge til integration håber partiet at få sine første folkevalgte. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Desuden sagde han, at »det vil være enhver danskers pligt straks at gribe til våben«, og at »vi vil kæmpe side om side med politi og hjemmeværn, som udgør vores brødre«.

Rasmus Paludan meldte sig ind i Nye Borgerlige i september 2016, samtidig med at det nye parti havde indsamlet underskrifter nok til at blive opstillingsberettiget.

»I mit arbejde som advokat har jeg at gøre med mange personer fra afrikanske lande eller fra Mellemøsten. Jeg er bekymret for tilstrømningen af tredjeverdensborgere og mener ikke, at eksisterende partier har gjort nok for at stoppe det. Udtalelser fra Nye Borgerlige og partiets principprogram fik mig til at tro, at de ville gøre noget,« sagde han til Berlingske.

 
Se i videoen nogen af de sager, der indtil videre har været med den kontroversielle Rasmus Paludan. Video: Scanpix, Byrd / Redigering: Andreas Hansen
Vis mere

10. februar 2017 oplyste Pernille Vermund, at Rasmus Paludan selv havde forladt partiet, efter at partitoppen havde afkrævet ham en forklaring. Og næstformand Peter Seier Christensen fastslog, at hvis han ikke selv var gået, var han blevet smidt ud.

»Vi kan selvfølgelig ikke have medlemmer, der opfordrer til vold,« siger Pernille Vermund.

Nogle er måske lidt i tvivl om, hvad forskellen mere præcist er på Stram Kurs og Nye Borgerlige. Hvad mener du selv?

(ARKIV) Rasmus Paludan demonstrerer i Fælledparken i København, onsdag den 1. maj 2019. Partiet med den indvandringskritiske Rasmus Paludan i spidsen står til at blive valgt ind i Folketinget. Det skriver Ritzau, mandag den 6. maj 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Rasmus Paludan demonstrerer i Fælledparken i København, onsdag den 1. maj 2019. Partiet med den indvandringskritiske Rasmus Paludan i spidsen står til at blive valgt ind i Folketinget. Det skriver Ritzau, mandag den 6. maj 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Vi er jo bare sund fornuft. Politikerne har svigtet danskerne i årevis. Udlændingepolitikken skal løses fra bunden. Der skal indføres et asylstop, stilles krav til alle udlændinge om, at de forsørger sig selv, og så skal udlændinge, som dømmes for kriminalitet, naturligvis udvises konsekvent og efter første dom. Men vi vil jo ikke smide velintegrerede udlændinge, der har taget vores værdier til sig, ud af landet.«

Tror du, at Nye Borgerlige mister vælgere til Stram Kurs i øjeblikket?

»Han tager nogle fra os, det er helt klart. Men jeg tror også, at en del af hans vælgere kommer fra sofaen. Altså folk, der ellers slet ikke havde tænkt sig at stemme,« siger Pernille Vermund.