Partileder Rasmus Paludan har i flere år systematisk bedt om aktindsigt i mindst 81 politifolks personaleoplysninger.
Det skriver Berlingske, der har gennemgået udleverede oversigter fra Rigspolitiet. Aktindsigterne er indgivet i perioden 2012 til 2019.
Stram Kurs-lederen har også i mindst 16 tilfælde søgt om aktindsigt i personalemapper på blandt andet politianklagere og jurister, viser oplysninger fra Justitsministeriet, skriver Berlingske.
Desuden har partilederen i 18 tilfælde kørt klagesager mod konkrete betjente. Ingen har sagerne har han dog fået medhold i.
Ifølge Berlingske peger flere politifolk på, at det er paradoksalt, at Paludan gør krav på politiets beskyttelse for at kunne demonstrere, men samtidig forfølger betjentene.
»Han er totalt afhængig af politiet, og selvfølgelig skal vi yde den beskyttelse, han har krav på,« siger Claus Oxfeldt, forbundsformand for Politiforbundet, til Berlingske.
»Men det er da tankevækkende, at han har så anstrengt et forhold til de mennesker, der samtidig passer på ham. Det er usædvanligt og ubehageligt, at han så systematisk går efter landets politifolk. Jeg har ingen problemer med gennemsigtighed. Men her bruger han reglerne så omfattende, at det nærmest ville lamme Danmark, hvis alle gjorde det samme. Vi er nødt til at have en form for et tillidsbaseret samfund. Jeg forstår simpelthen ikke behovet.«
Berlingske har sammenholdt Paludans anmodninger med andre dokumenter. Ifølge avisen tyder det på, at Paludan i en række tilfælde har indhentet personaleoplysninger på de samme politifolk, som har beskyttet ham ved demonstrationer.
I en mail til Berlingske skriver Rasmus Paludan blandt andet, at han værdsætter, hvis politifolk er dygtige til deres arbejde, men at hvis politifolk handler kritisabelt, så vil han som udgangspunkt klage over det.
Han skriver også, at en betingelse for at være offentligt ansat er, at borgerne kan søge aktindsigt i ganske få oplysninger om de ansatte.
Han skriver, at politifolk er godt beskyttet mod kritik og klager.
Det er desuden hans opfattelse, at en eller flere af Berlingskes anonyme kilder er politifolk, som ønsker med Berlingskes hjælp at påvirke valget ved at sprede fake news.
