Københavns overborgmester, Frank Jensen, vil byde flere lokale faggrupper velkommen i den københavnske folkeskole. Svært at gennemføre, mener Københavns Lærerforening.

Folkeskolen står over for en af de største forandringer i nyere tid, og skolereformen er en gylden mulighed for at løfte de københavnske skoler og tænke nyt. Derfor skal lokalsamfundet inddrages meget mere i folkeskolens arbejde, og faggrupper skal kunne tage del i undervisningen.

Sådan lyder udmeldingen fra Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), inden onsdag aftens debatmøde om skolepolitik i Københavns Kommune i forbindelse med kommunalvalget. Det skriver Berlingske.

»Det er for eksempel helt oplagt at styrke fagligheden i natur/teknik ved at lade en naturvejleder tage del i undervisningen. Ved at inddrage flere voksne kan man også lave holddeling og undervise i mindre grupper, og det er også afgørende for undervisningens kvalitet,« siger Frank Jensen.

Overborgmesterens forslag vinder opbakning fra Frivilligrådet, som mener, at et tæt samarbejde mellem skole og lokalsamfund vil give eleverne det bedste udgangspunkt for deres skoleliv.

»Skolen er som skabt til at være åben og inddragende i forhold til de ressourcer, der ligger i det omkringliggende samfund, og børn har godt af at spejle sig i mange forskellige slags voksne, så hvis de har mulighed for det gennem deres skolegang, vil det være rigtig sundt for dem,« siger formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup Voetmann, til Berlingske.

Men ikke alle klapper lige begejstret i hænderne over overborgmesterens forslag. Hos Københavns Lærerforening, KLF, kan man ikke se, hvordan skolerne skulle finde tiden til at omdanne et eller velment initiativ til praksis.

»Ingen tvivl om, at der kan hentes nogle virkelig kompetente folk ind, som kan løfte kvaliteten i undervisningen, men hvis det skal kunne lade sig gøre, betyder det, at der skal være tid til at samarbejde om et undervisningsforløb både i planlægningen, gennemførelsen og efterbehandlingen - og det gælder i en situation, hvor lærerne får mindre tid til den slags, da undervisningstiden stiger med reformen. Så hvordan skal det her kunne spænde af,« spørger KLFs formand, Jan Trøjaborg.

Han får opbakning fra Skolelederforeningen, hvor formand Anders Balle sagtens kan se formålet med at inddrage lokalsamfundet i skolen der, hvor det giver mening, så længe der »ikke går bureaukrati i den.«

»For mig handler det om at finde den bedste løsning i den nye, mere fleksible folkeskole og finde den bemanding, som giver de bedste resultater. Men jeg gider ikke bruge en masse ledelsestid på noget bureaukrati for at få det til at fungere, nej, så har jeg andre ting, jeg synes er vigtigere,« siger Anders Balle.

Velvidende at det ikke er en bureaukratisk pakkeløsning, skolerne efterspørger, gør overborgmesteren det klart, at det heller ikke vil blive tilfældet, når tiltaget skal udføres i praksis.

»Løsningerne skal selvfølgelig være tilpasset den enkelte skoler. Det nye i forhold til hele reformen er jo, at i stedet for lærerne går hjem og forbereder sig, så er de på skolen og kan indgå i de forskellige samarbejder på skolen. Både i de individuelle lærerteams, men også med de mennesker, som kommer udefra,« siger Frank Jensen.

Overborgmesteren foreslår konkret, at skolerne for eksempel kan lave temauger, hvor der arbejdes med særlige forløb uden for skolen eller andre fagligheder bliver inviteret indenfor. En anden mulighed er at lave »udeskole«, hvor elever tilbringer en hel dag om ugen uden for skolen.

Men selvom det er »flotte visioner og store pædagogiske tanker« om den københavnske folkeskole, mener KLF at overborgmesteren får svært ved at få tankerne realiseret, da der er store logistiske udfordringer forbundet med tiltagene.

»Jeg har meget svært ved at forestille mig, hvordan det kan lade sig gøre, for der er også noget, der hedder økonomi. Hvis man eksempelvis vil lave udeskole, skal man have penge til transport. De fleste skoler har måske to eller tre buskort, men det kan alle klasserne jo ikke komme af sted på, så hans forslag vil kræve, at der bliver tilført midler til skolerne, og det er der ikke budgetteret med,« siger Jan Trojaborg til Berlingske.

Men det er ifølge overborgmesteren ikke sandt.

»Jeg er klar over, tiltagene skal finansieres til og prioriteres lokalt, men der er også sat penge af i budgettet fra Københavns Kommune til arbejdet, helt konkret 1,7 millioner kroner i 2014 og fire millioner fra 2015 og fremadrettet,« siger Frank Jensen

Debatmødet finder sted på Amagerfælled Skole onsdag aften. Danmarks Lærerforening har opfordret deres medlemmer til at møde op og tage del i debatten.