Da hun første gang hørte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye tale om det, blev hun meget overrasket.
Siden har Sophie Bisgaard Farganis flere gange undret sig over, hvordan den socialdemokratiske minister har fået det indtryk, at danske børn i daginstitutioner ofte sidder plantet foran iPads og andre skærme.
Til hverdag arbejder hun som pædagog i en integreret institution i Hvidovre. Her kan hun og hendes kollegaer ikke genkende det billeder af hverdagen, Mattias Tesfaye har beskrevet i forbindelse med den netop vedtagne lov om, at børns tid foran skærme i daginstitutionerne skal begrænses så meget som muligt.
»Det er et bekymrende og ærgerligt billede, han tegner. Jeg bliver meget nysgerrig på, hvordan han har fået indtryk af, at børn tit sidder foran iPads i en institution. Er det noget, han har oplevet, eller er det noget, han har hørt? Det er ikke et billede, jeg kan genkende overhovedet,« siger Sophie Bisgaard Farganis.
Hun er både tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads og medlem af hovedbestyrelsen i pædagogernes fagforbunds (BUPL) afdeling i Storkøbenhavn.
Sophie Bisgaard Farganis taler derfor jævnligt med ansatte i andre institutioner, og hun har endnu ikke mødt nogen, der oplever, at iPads og skærme generelt spiller en rolle i hverdagen med børnene.
»Det er altså ikke sådan, at pædagogerne sætter Gurli Gris på iPad'en og pacificerer børnene foran en skærm, fordi vi ikke gider på legepladsen. Det kunne vi aldrig drømme om. Derfor synes jeg også, at ministerens udtalelser kommer til at virke vildt nedladende over for pædagogernes faglighed,« siger hun.
Hun forklarer, at de i den institution, hvor hun arbejder, har flere iPads til rådighed, men at de i langt størstedelen af tiden bliver brugt af pædagogerne til at kommunikere med forældrene på Aula og til at tjekke børnene ind og ud, i takt med at de bliver afleveret og hentet.
Det er ikke sådan, at iPads og skærme er fuldstændigt ukendt land for børnene i hverdagen i den institution, hvor Sophie Bisgaard Farganis arbejder, men de bliver brugt i det pædagogiske arbejde med børnene.
Det kunne være til at søge på billeder af ting, som børnene interesserer sig for, eller at man bruger en app på iPad'en til at sætte små ting eller dyr under lup.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har forklaret den nye lov med, at det er vigtigt, at politikerne på Christiansborg sender et signal om, at børn ikke skal sidde foran skærmen i dagtilbud.
En kortlægning af brugen af skærme i dagtilbud fra 2020, som Tesfayes eget ministerium tidligere har henvist til som vidensgrundlag for forslaget, viser, at børn i institutioner maksimalt bruger 10 minutter om dagen på 'skærmaktiviteter'.
På den baggrund mener Sophie Bisgaard Farganis, at det er helt unødvendigt med en lov om brug af skærme.
»Det er fint, at man gerne vil sende et politisk signal, men det er et misforstået forslag, og en lovgivning, der på ingen måde er brug for,« siger fra Sophie Bisgaard Farganis.
»Det sender også et signal om, at vi pædagoger ikke har styr på det. At vi ikke selv kan tænkte en tanke. Vi har en uddannelse og bruger vores faglighed, og vi ved naturligvis, hvordan man skal og ikke skal anvende skærme i arbejdet med børn,« siger hun og fortsætter:
»Det rammer vores faglige stolthed. Der er mange forhold omkring vores arbejdsvilkår, der ikke er styr på, for at vi kan bruge vores faglighed på den bedste måde for børnene. Det er nok derfor, at det her føles så provokerende. Man burde fokusere på at løse problemerne i stedet for at lave den her slags symbolpolitik.«
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye skriver i en mail til B.T., at han først og fremmest gerne vil understrege, at han har meget stor tiltro til pædagogernes arbejde.
»Jeg er sikker på, at mange institutioner er opmærksomme på at tage aktivt stilling til hvordan de bruger skærme i hverdagen sammen med børnene,« lyder det.
»Men i dag har vi en lovgivning på dagtilbudsområdet, der sender et signal om, at digitale redskaber kan være relevant i arbejdet med de yngste. Med vores forslag til en lovændring ønsker vi at sende det modsatte signal. Lovgivningen skal afspejle de politiske ønsker, og ikke det modsatte.«
De nye skærmregler vil komme til at gælde i både offentlige og private pasningstilbud. Børne- og Undervisningsministeriet forventer, at den nye lov vil kunne træde i kraft 1. juli 2024.
Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen.
Podcast