Ifølge beskæftigelsesministeren svarer ansøgertallet til tidlig pension nogenlunde til forventningerne.
I alt 7124 personer har ansøgt om ret til tidlig pension, siden muligheden blev åbnet 1. august. Det viser den første opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.
Selv om det dermed er flere tusind danskere, der fra første færd ønsker at benytte ordningen, er beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) ikke bekymret for, at regningen for den såkaldte Arne-pension løber løbsk.
- Efter de første tre dage har 7124 søgt om retten til tidlig pension. Det svarer nogenlunde til, hvad jeg havde forventet, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.
Han mener, at lysten til at søge ordningen understreger behovet for Arne-pensionen, som har været et af S-regeringens store projekter i denne valgperiode.
Det var bryggeriarbejderen Arne Juhl, der lagde navn til Socialdemokratiets kampagne for en ny, tidligere tilbagetrækning for folk med et langt og opslidende arbejdsliv.
Ordningen giver mulighed for at søge tidlig pension i enten et, to eller tre år før folkepensionsalderen.
Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i tre år. Har man i stedet været 43 år eller 42 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i to eller et år før folkepensionen.
Dansk Industri og Dansk Erhverv er til gengæld bekymrede for udviklingen.
- Det er et betragteligt antal ansøgninger med tanke på, at regeringen forventer, at cirka 24.000 danskere vil gøre brug af ordningen i 2022. Fortsætter ansøgningerne med at vælte ind, vil retten til tidlig pension også hurtigt overstige regeringens skøn, siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.
Han peger på, at 41.000 personer ifølge regeringens beregninger har ret til at bruge ordningen. Men regeringen forventer, at kun seks ud af ti vil gøre brug af den. Blandt andet fordi det for en del vil betyde en strammere økonomi at gå på tidlig pension.
Hos Dansk Industri (DI) mener man, at regeringen har givet sig selv en "kæmpe opgave" med at få andre til at udfylde de tomme pladser på arbejdsmarkedet.
- Vi har et arbejdsmarked, der buldrer afsted, og en tredjedel af de virksomheder, der rekrutterer, må opgive at finde medarbejdere, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
Fagbevægelsen har derimod rost ordningen, men varslet, at man vil holde øje med, om dokumentationskravene vil afskære nogle ansøgere fra at opnå den tidlige pension.
- Jeg tror desværre, at det stadig kan være en udfordring. Nu må vi se, når ansøgningerne kommer i hus, sagde forbundsformand for fagforbundet 3F Per Christensen mandag, da der blev åbnet for ansøgninger til ordningen.
Ansøgerens anciennitet på arbejdsmarkedet beregnes ifølge Beskæftigelsesministeriet ved at trække på oplysninger fra offentlige systemer og registre.
Ansøgere kan selv supplere med egen dokumentation for blandt andet perioder på arbejdsmarkedet, som kan tælle med i beregningen af anciennitet.
Det kan være relevant i tilfælde, hvor der ikke findes registeroplysninger, eller hvis man ønsker at korrigere de oplysninger, som indgår i opgørelsen fra Udbetaling Danmark.
/ritzau/
