BT bringer dig her et overblik over den spegede skattesag mod erhvervsmanden Jesper 'Kasi' Nielsen.
Her kan du se, hvor erhvervsmanden Jesper 'Kasi' Nielsens skattesag optræder i den 20-sider lange kritiske redegørelse af Skats sagsbehandling, der blev fremlagt af skatteminister Holger K. Nielsen og direktør i Skat Jesper Rønnow Simonsen torsdag d. 27. juni, og som nu fører til ændringer i Skat:
Skat pressede Jesper ‘Kasi’ Nielsen og hans familie til at acceptere en øget beskatning af flere firmaer i Kasi-gruppen - mod at Skat undlod at pålægge Jesper Nielsen, hans søster og kone et personligt skattesmæk på mindst det tredobbelte, idet Skat så også ville beskatte en række sportssponsorater.Rapporten anfører om dette: ‘[Den] skattemæssige vurdering af et forhold - både den skattemæssige behandling af forholdet og beløbsfastsættelsen - bør være den samme, uanset om man når frem til et resultat ved enighed (ved aftale) eller ved en forvaltningsafgørelse fra Skat. Det er således særdeles betænkeligt, hvis en skattemæssig behandling af nogle konkrete forhold ændres markant fra Skats side, afhængigt af om Skat opnår enighed med skatteyder, eller om Skat træffer en forvaltningsafgørelse. og Sagstilskæring er en proces, der finder sted ved fx udvælgelse af, hvilke virksomheder der udtages til kontrol, og hvilke forhold der nærmere kontrolleres. Sagstilskæring sker ikke, når de konkrete forhold, som er undersøgt ved en kontrol, skal vurderes skatteretligt.
Skat forsøgte at få Jesper ‘Kasi’ Nielsen til at acceptere den frivillige aftale - mod at hans million-sponsorater ikke blev beskattet. Da aftalen ikke blev til noget, fastslog Skat pludselig, at Jesper ‘Kasi’ Nielsen havde handlet ‘groft uagtsomt’ (hvilket kan være strafbart og udløse bøder) ved at lade Kasi ApS betale sponsoraterne og fratrække disse i sine regnskaber - uagtet at Skat umiddelbart forinden selv pressede på for en aftale, hvor han og familien ikke blev beskattet af disse sponsorater.
Rapporten anfører om dette: ‘Det findes kritisabelt og i strid med god forvaltningsskik, hvis Skat på den ene side vil indgå aftale med en skatteyder om en skattemæssig behandling af konkrete forhold og på den anden side senere, i en forvaltningsafgørelse gør gældende, at skatteyderne har handlet som minimum groft uagtsomt ved at selvangive med udgangspunkt i den samme skattemæssige opfattelse af de konkrete forhold.’
Skat ønskede at indgå en aftale med Jesper ‘Kasi’ Nielsen om, hvordan hans (påståede) skattegæld skulle betales - inden det overhovedet var fastslået, at han reelt skulle betale pengene, og inden beløbets størrelse blev opgjort.
Rapporten anfører om dette: ‘Det er ikke i sig selv problematisk, at Skat kan indgå individuelle betalingsaftaler, når det bedst sikrer det offentliges krav, så længe sådanne aftaler overholder gældende ret. Det er dog i høj grad problematisk og formentligt også usædvanligt, hvis Skat indgår en betalingsaftale med en skatteyder, inden det er fastslået ved en afgørelse, at der eksisterer et skattekrav, og inden kravets størrelse er fastlagt.’
Skat pressede og truede Jesper ‘Kasi’ Nielsen til at acceptere et million-stort skattesmæk, men han skulle selv selvangive beløbet - dermed slap Skat for at træffe en formel, juridisk holdbar begrundelse, der bagefter kunne indbringes for Skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
Rapporten anfører om dette: ‘En sammenkobling, hvor skatteyder forpligter sig til betaling af et ikke nærmere fastsat krav, som ikke efterfølgende kan prøves ved en højere instans, idet der ikke træffes en forvaltningsafgørelse, er yderst betænkelig og i strid med grundlæggende retsgarantier - selv hvis skatteyder/rådgiver har deltaget i forhandlinger om at nå frem til en aftale.”
Skat har overfor Kasis revisor anvendt et frit, direkte, ofte truende sprog, hvori det gøres klart, at accepterede han ikke aftalen, ville skattebetalingen blive langt højere, ligesom Jesper Nielsen og hans familie risikerede politianmeldelse, bøde eller fængsel:
Rapporten anfører om dette: ‘Skat er en myndighed, der træffer bebyrdende afgørelser over for borgere og virksomheder. Skat bør være sig dette bevidst i den måde, man kommunikerer på - både for så vidt angår form og indhold. Skat bør således holde en grad af formalitet i sin tone i korrespondancen med borgere og virksomheder. Det er uacceptabelt, hvis dette ikke efterleves, og tonen bliver for familiær eller grov.
Skat har fremsendt en række personfølsomme oplysninger på almindelig mail.
Rapporten anfører om dette: I de tilfælde, hvor e-mails ikke kan sendes krypteret, fx. hvis modtager ikke kan modtage krypterede e-mails, bør oplysningerne udveksles i et beskyttet miljø som skattemappen, i de tilfælde, hvor dette kan lade sig gøre, eller sendes med post. Det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt og problematisk, at retningslinjerne ikke følges - hvad enten det skyldes, at de ikke er praktisk anvendelige eller ukendskab til deres eksistens.
