Løkke nævner flere reformer i sin nytårstale, som regeringen måske vil spille ud med i 2017.

København. Den daværende Venstre-regering fremlagde i august en stor 2025-plan med en række konkrete reformer.

Siden er regeringen blevet udviddet med Liberal Alliance og De Konservative, mens forhandlingerne om 2025-planen har stået stille.

I sin nytårstale nævner statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i overskriftsform flere reformer, som regeringen måske vil spille ud med i 2017:

* Mindre SU: Hvis vi bruger lidt færre penge på SU. Så kan vi til gengæld investere mere i viden, uddannelser og kompetencer, lød det fra Løkke.

* Højere pensionsalder: Hvis vi, der har kræfterne, bliver lidt længere på jobbet. Så kan vi give et rigere Danmark videre til vores børn, lød det fra Løkke.

* Færre flygtninge: Hvis vi bruger færre penge på asylcentre i Danmark. Så får vi flere penge til velfærd og til at hjælpe flygtninge i nærområderne, lød det fra Løkke. Han afviser dog, at standse flygtningestrømmen ved atmelde Danmark "ud af det europæiske og internationale samarbejde, som skal løse problemerne".

* Lavere skat på arbejde: Hvis vi hjælper flere væk fra kontanthjælp og ind i arbejde. Så kan de, der arbejder, få en skattelettelse. Så det bedre kan betale sig at arbejde. Så endnu flere ledige rækker ud efter de job, som ellers er besat af udlændinge, lød det fra Løkke.

/ritzau/