Det har været let at omgå regler mod at gemme penge i skattely, viser gennemgang.

København: Tre gange siden 2005 har store internationale aftaler skullet stoppe skattely. Først nu er reglerne effektive, vurderer lektor Niels Johannesen, som onsdag deltog i en høring på Christiansborg om skattely.

Her er forsøgene på at bremse skattely - og hvorfor de ikke har virket:

* 2005: EU indfører det såkaldte rentebeskatningsdirektiv, der etablerer et samarbejde med 25 skattely, herunder Schweiz, Luxembourg og den britiske ø Jersey.

- Skattelyene forpligter sig til at hjælpe med at beskatte indtægter fra renter. Det skal ske ved, at skattelyene tilbageholder en del af de penge, som eksempelvis danskere har stående på konti i landene og sender dem til Danmark.

- Direktivet virkede dog ikke efter hensigten. Det blev i vid udstrækning omgået ved at flytte penge til skattely, der ikke er omfattet af direktivet. Samtidig startede det den meget omtalte industri med at flytte det formelle ejerskab af kontoen i Schweiz til et skuffeselskab i eksempelvis Panama.

* 2009: På et topmøde i London indvilger alle skattely i verden i at indgå traktater om, at skattemyndigheder i eksempelvis Danmark kan få udleveret oplysninger, hvis de har mistanke om, at en borger snyder i skat.

- Traktaterne har dog haft ringe effekt, fordi skattemyndighederne i mange tilfælde intet kender til gemte formuer og derfor ikke kan få udleveret oplysninger.

- Samtidig har det taget tid at få traktaterne underskrevet med alle lande. I mellemtiden er formuerne blevet flyttet til skattely, der endnu ikke er indgået traktat med.

* 2014: Over 100 lande, herunder mange af de vigtigste skattely, indgår en konvention om, at de automatisk skal udveksle oplysninger. Det ventes at ske fra 1. januar 2017.

- Aftalen kan løse mange af de nuværende problemer, vurderer Niels Johannesen. Skattemyndighederne i Danmark skal ikke længere bede om oplysninger i skattely, men vil automatisk få oplysninger om alle danskeres konti i udlandet.

- Aftalen kan heller ikke omgås med stråmandsselskaber i Panama. Fremover skal banker have oplysninger om et selskabs reelle ejer, før banken må åbne en konto. De oplysninger gives så videre til skattemyndighederne i borgerens hjemland.

Kilde: Lektor Niels Johannesens oplæg på høring om skattely.

/ritzau/