De vigtigste økonomiske reformer af det danske samfund er gennemført, lyder det fra flere økonomer.

København. Siden 2006 er der gennemført en lang række reformer med det formål at få flere danske borgere ud på arbejdsmarkedet.

De offentlige finanser er i balance, og der er ikke flere lavthængende frugter at plukke, lyder det fra flere økonomer i flere af fredagens aviser.

Ifølge Danmarks Statistik er 741.000 danskere på 16-64 år forsørget af det offentlige. Det tal er fraregnet SU-modtagere, som der er 323.100 af.

De 741.000 offentligt forsørgede inkluderer knap 50.000 personer på barsel, mens cirka 279.000 af dem er på ydelser som førtidspension eller efterløn. Knap 50.000 er på sygedagpenge.

Derudover omfatter de 741.000 arbejdsløse og folk i forskellige former for støttet beskæftigelse og opkvalificering.

Her følger et overblik over de største reformer siden 2006:

* I 2006 indgik Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale Velfærdsaftalen, der anses for at være den vigtigste økonomiske aftale i nyere danmarkshistorie.

Den lod folkepensionsalderen stige fra 65 til 67 år fra 2027. Pensionsalderen skal stige med den forventede levetid, lød det, så en dansker i gennemsnit skal kunne forvente at få 14,5 år på pension.

Velfærdsaftalen blev fremskyndet i 2011 med Tilbagetrækningsreformen, så folkepensionsalderen allerede i 2022 vil stige til 67 år.

* I 2007 indgik den daværende VK-regering en stor skatteaftale med Dansk Folkeparti, der blandt andet betød, at mellemskatten i praksis blev afskaffet og beskæftigelsesfradraget sat op.

* I 2009 enedes VK-regeringen og DF om den såkaldte Forårspakke 2.0. Blandt andet blev mellemskatten helt afskaffet. Bundfradraget blev sat op, og det samme gjorde topskattegrænsen. Derudover afgifter på usunde fødevarer og tobak sat op.

* I 2010 indgik VK-regeringen og DF Genopretningsaftalen. Den indebar blandt andet en halvering af dagpengeperioden til to fra fire år og et loft over fradrag for faglige kontingenter på 3000 kroner. Den tidligere aftale om forhøjelse af topskattegrænsen blev udskudt. De Radikale var ikke en del af forliget, men stemte alligevel for halveringen af dagpengeperioden.

* I 2011 indgik VK-regeringen, DF og De Radikale aftalen om Tilbagetrækningsreform. Ud over at den tidligere aftalte forhøjelse af pensionsalderen blev fremrykket, indeholdt aftalen en forkortelse af efterlønsperioden. Der blev skruet op for modregning, hvis man ved siden af efterløn har andre pensionsopsparinger. Samtidig fik personer, der havde indbetalt til ordningen, mulighed for at få deres opsparede beløb udbetalt skattefrit.

* I 2012 indgik den daværende SRSF-regering en aftale om en skattereform med Venstre og Konservative. Aftalen betød blandt andet, at både beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen blev sat op.

* I 2012 var turen kommet til fleksjob og førtidspension. Her blev aftalen indgået mellem SRSF-regeringen og Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Aftalen betød, at unge under 40 som udgangspunkt ikke kan få førtidspension. Samtidig blev lønnen for højtlønnede i fleksjob sat ned.

* I 2013 ændrede SRSF-regeringen med opbakning fra V, K og LA SU-systemet med det formål at få de studerende hurtigere gennem uddannelserne.

* I 2013 blev der også gennemført en reform af kontanthjælp, der betød, at unge under 30 år ikke kan få kontanthjælp. I stedet skal de tage en uddannelse. Samtidig indføres der mulighed for at stille krav om at arbejde for kontanthjælpen. Reformen blev støttet af SRSF-regeringen samt V, K, LA og DF.

* I 2016 indførte den daværende Venstre-regering et loft over kontanthjælpen med opbakning fra de øvrige borgerlige partier.

Kilder: Opgørelse fra Danmarks Statistik fra tredje kvartal 2016, Velfærdsaftalen fra 2006, Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Jyllands-Posten og Ritzau.

/ritzau/