Det er her og nu, der er brug for hjælp, lyder det fra flere organisationer, efter at regeringen vil afsætte 15 millioner kroner i 2026 for at afbøde risikoen for hjemløshed som konsekvens af egen kontanthjælpsreform.

Pengene skal øremærkes enkeltpersoner og familier, der risikerer at ende i hjemløshed, efter at deres kontanthjælpsydelse er sat ned på grund af reformen.

- Det er godt, at man gør noget, og alt er bedre end intet. Men en etårig løsning må man ikke tro løser problemet, siger forkvinde Signe Færch fra Dansk Socialrådgiverforening.

Blandt andre hjemløseorganisationen WeShelter møder mennesker, som risikerer hjemløshed, fordi de bliver ramt af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. juli i år.

Her bliver tusindvis af enlige kontanthjælpsmodtagere sat ned i månedlig ydelse, mens børnefamilier omvendt får en højere ydelse.

Organisationen hjælper hjemløse og socialt udsatte og roser indgrebet, men mener, der er brug for hurtig hjælp.

- Pengene kommer ikke til at række langt, og hjælpen kommer alt for sent. I WeShelter ser vi allerede nu konsekvenserne på herberger, socialpsykiatriske væresteder og i vores økonomirådgivning.

- Det sker her og nu, ikke i 2026. Derfor skal hjælpen også komme nu, siger direktør Ole Abildgaard Mikkelsen i en skriftlig kommentar.

Ritzau har spurgt Beskæftigelsesministeriet til, hvordan ordningen mere konkret bliver skruet sammen.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har overordnet sagt, at der afsættes 15 millioner kroner.

- Regeringen giver i dag en redningskrans til de mennesker, der er i en særligt udsat position, har han søndag sagt.

Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) er der behov for en hurtig, men også varig løsning.

- Der er behov for en løsning på længere sigt, fordi det her misforhold, der er opstået mellem de laveste ydelser og så huslejeniveauet i mange områder af landet, det vil bestå. Så der er også behov for en mere varig løsning.

- Det er et problem, der er her og nu, og det er klart, at jo længere tid, der går, før det her indgreb træder i kraft, jo større er risikoen, siger seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive.

/ritzau/