Kommuner, der lægger jord til solcelle- og vindmølleparker, bør beholde en større del af skatteindtægterne. Det mener brancheorganisationen Green Power Denmark på baggrund af en ny analyse.
En mark med grøn energiproduktion fra enten solceller eller vindmøller bidrager langt mere, end hvis jorden bliver brugt til landbrugsproduktion, viser analysen fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG.
- Vi foreslår, at man ændrer fordelingen af de samfundsgevinster, der kommer ud af at opstille energianlæg på vores marker. I dag får den enkelte kommune, der lægger areal til vindmøller, solceller og hybridparker, alt for lidt. Meget bliver fordelt til andre kommuner. Vi foreslår en helt enkel løsning, som er, at skatteindtægterne fra vindmøller, solceller og hybridparker fordeles på samme måde som for ubemandede tankstationer. Nemlig dér, hvor anlægget er placeret, siger direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark.
En typisk energipark bidrager med 160-562 millioner kroner til stat, kommuner og naboer over 30 år. Det er 32 til 112 gange mere per hektar end traditionel landbrugsdrift.
Hvis forslaget bliver gennemført, vil kommunerne kunne beholde op mod 44 procent, da den kommunale udligning skal modregnes.
Kristian Jensen afviser, at der er bureaukrati forbundet med det, for det er enkelt at fastslå, hvor parkerne er.
- Med et enkelt greb kan man fordele pengene bedre, så de kommuner, der tager ansvar, får en større del af samfundskagen, siger han.
Desuden vil forslaget komme landdistrikterne til gavn, fordi det oftest er der, hvor parkerne opsættes.
Solceller og vindmøller møder ofte lokal modstand, fordi folk er imod, at det placeres, hvor de selv bor. Men der er brug for mere strøm i fremtiden på grund af elbiler og den generelle udvikling.
- Hvis vi skal være uafhængige af importeret energi, sænke energiregningen for danskerne og styrke virksomhedernes konkurrenceevne, skal vi have mere sol og vind - også på land.
- Med elbiler, varmepumper, elektrificeret fjernvarme og nye virksomhedsbehov er tagflader ikke nok. Vi har ikke areal nok dér, og vi skal have tempoet op, siger direktøren.
Kristian Jensen anerkender, at nogle har stærke holdninger til solceller.
- Det forandrer landskabet, når der sættes solceller op. Men når de grønne bælter og levende hegn rundt om parkerne vokser op, reduceres synligheden.
- Flere steder ser man allerede ikke selve solcellerne, når man kører forbi et grønt hegn, og det giver et rigere dyreliv end på en ren landbrugsmark, siger han.
Han fremhæver, at der i Danmark bruges mere landbrugsareal på at producere juletræer end på solceller og vindmøller. Men han medgiver, at det ikke er naturprodukter, som juletræer trods alt er.
- Det er en meget begrænset del af Danmarks areal, der skal bruges. Laver man hybridparker med solceller under vindmøller, bliver arealbehovet endnu mindre, siger han.
/ritzau/