Fredag eftermiddag kunne regeringen og dens støttepartier præsentere en aftale om husleje.
En aftale, som vil omfatte 160.000 lejeboliger, hvor man over de kommende to år vil lægge et loft på fire procent om året huslejestigninger.
Den aftale er brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P, ikke helt tilfreds med. De mener, at man flytter inflationsbyrden fra lejere til de danske pensionsopsparere, der har investeret i ejendomme. Det skriver de i en pressemeddelelse.
»Det er helt skævt, hvis ufaglærte, kontoransatte og andre pensionsopsparere med lav- og mellemindkomster skal samle en inflationsregning op for alle, der bor til leje, helt uafhængigt at deres indtægter og økonomiske situation. Det er der en stor og reel risiko for med den model, som er aftalt i dag,« siger Kent Damsgaard, som er administrerende direktør i F&P.
Han er skeptisk over for, at der stadig er tvivl om, hvorvidt der med indgrebet er tale om ekspropriation.
Han har dog forståelse for, at man bliver nødt til at håndtere inflationen, men han mener, at indgrebet er blevet hastet igennem.
B.T. har tidligere snakket med Henrik Mothe, som er tidligere præsident i Sø- og Handelsretten og adjungeret professor i erhvervsret ved CBS. Han mener, at man med indgrebet bevæger sig i grænseområdet for ekspropriation.
Bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen erkender, at der kan opstå erstatningssager.
»Når de skriver 'i almindelighed', skyldes det, at man ikke på det foreliggende grundlag kan afvise, at der vil kunne være enkelte tilfælde blandt de op mod 180.000 lejeboliger, hvor der skulle udbetales erstatning,« lød det i en mail til B.T.
