____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En sag om ulovlig boligskat kan i sidste ende føre til en rigsretssag for den tidligere skatteminister Kristian Jensen (V). Skat opkrævede nemlig i årevis ulovlige skatter af boligejere med ministerens fulde vidende, skriver Ekstra Bladet.

I kølvandet på Rigsrevisionens sønderlemmende kritik fra august af Skats ejendomsvurderinger har avisen fået aktindigt i en række ministerafgørelser. Dokumenterne afslører, at Skat siden 2004 har snydt boligejere for fradrag i sager om udstykning af grunden. Allerede dengang var Skat klar over, at det var ulovligt, men alligevel er titusindvis af boligejere gennem årene blevet snydt for fradraget, når deres grundskyld skulle beregnes.



Claus Haagen Jensen, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, vurderer overfor Ekstra Bladet forløbet som en alvorlig fejl, som i sidste ende kan føre til en rigsretssag for den tidligere Venstre-minister Kristian Jensen.

- Det, at de ikke har reageret, kunne godt give anledning til, at man i sidste ende sagde, at så må vi mødes i rigsretten, siger Claus Haagen Jensen til Ekstra Bladet.