Skræmmende, tankevækkende, skønmaleri, politisk pres. Reaktionerne er talrige, efter at det er kommet frem, at de to centrale medarbejdere bag Eritrea-rejsen er sygemeldt.

De to erfarne embedsmænd rejste til Eritrea 1. oktober og kom hjem 17. oktober. Deres mission var at samle kendsgerninger og dokumentation sammen til brug for behandling af asylsager for eritreanere.

På overfladen lignede det blot endnu en fact-finding-mission, som de to sammen har gennemført adskillige af. De regnede med selv som sædvanligt at føre pennen. Men intet var som sædvanligt denne gang, skriver Berlingske.

Deres nye kontorchef Jakob Dam Glynstrup stødte først til senere og var ikke med under hele rejsen i Eritrea. Alligevel var det ikke de to Afrika-specialister, der skrev de 20 siders konklusion i Eritrea-rapporten, som i dag får en række iagttagere til at bruge uhørt hårde ord som »politisk bestillingsarbejde« og »skønmaleri«. De fakta, som skulle være det uangribelige grundlag for at behandle asylsager fra det stigende antal eritreere, der kommer til Danmark.

Det udløste et opgør 30.-31. oktober på Udlændingestyrelsens dokumentationskontor i et drama, der endnu kun er sparsomt belyst. De to erfarne embedsmænd, den 62-årige chefkonsulent og den 43-årige specialkonsulent, kunne ikke stå inde for arbejdet med rapporten. Det endte i sammenstød og beskyldninger, både mundtlige og over e-mail, viser dokumenter, som Berlingske har læst. De to embedsmænd har i dag modtaget en skriftlig advarsel, og begge har sygemeldt sig.

De nye oplysninger kommer efter en række usædvanlige forhold i sagen om de eritreiske flygtninge. Rækken af usædvanlige oplysninger i sagen hober sig op i en sådan grad, at politikere og fagforening taler åbent om mistanke om politisk pres på embedsfolk.

»Oplysningerne i denne sag er kommet som lag på lag i dette usædvanlige forløb,« konstaterer Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

»Men jeg synes, at oplysningen om de to embedsmænd er meget opsigtsvækkende. Det er de to embedsmænd, der har førstehåndskendskab til sagen, dem, der har været tættest på kilderne.«

Gøtze vurderer, at den danske rapports troværdighed nu er så svækket, at »det er tvivlsomt, om den kan bruges«.

De to sygemeldte embedsmænd er organiseret i fagforeningen Dansk Magisterforening. Formand Ingrid Stage forklarer, at hun ikke kender sagen detaljeret, men er blevet overordnet orienteret. Hun kalder forløbet »skræmmende«.

»Jeg har kunnet læse i medierne, at de to ikke kan stå inde for den måde, rapportens konklusioner er blevet udformet. Det er meget beklageligt, fordi offentligt ansatte netop har pligt til at komme frem med deres faglige viden.«

Ingrid Stage understreger, at hun ikke kender de to embedsmænd.

»Men noget tyder på, at der er blevet lagt politisk pres på for at nå bestemte konklusioner, som de to embedsmænd ikke kan stå inde for. Det er meget ubehageligt. Også for os som samfund, hvis vi ikke kan stole på, hvad der kommer fra embedsværket,« siger Ingrid Stage.

Udlændingestyrelsen er slet ikke af samme opfattelse. Styrelsen har ikke ønsket at lade sig interviewe til Berlingske. Men direktør Henrik Grunnet sagde fredag til TV 2, at der havde været »dønninger« i forbindelse med Eritrea-rapporten.

»Jeg mener, at det kan påvirke nogle medarbejdere, at der er så stort pres på, som tilfældet har været. Det er det eneste, jeg kan sige omkring det,« sagde Grunnet, der understregede, at han står »100 procent inde for rapporten.«

I august satte styrelsen noget usædvanligt flere hundrede eritreeres opholdssager i bero, men har meddelt, at sagsbehandlingen genoptages fra mandag. Det vil altså sige, at flygtningene risikerer, at den omstridte danske rapport kan få indflydelse på, om de får asyl eller bliver sendt hjem. Ankeinstansen Flygtningenævnet har dog understreget, at rapporten højst vil indgå som en del af det samlede vurderingsgrundlag.

Pernille Boye Koch, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i offentlig ret, kalder rapportens politisk belejlig.

»Det ser ud, som om man har lavet et politisk skønmaleri og ikke et sagligt eller forsvarligt billede af situationen i Eritrea.«

Hun henviser til, at Udlændingestyrelsen efter kritikken af rapporten faktisk er forpligtet til at undersøge rapportens validitet, inden man træffer afgørelser om ophold.

»Man kan så tvivle på, om de vil gøre det i praksis, for hvis de gør det, vil de undergrave deres udsagn om, at alt er i orden,« tilføjer hun.

Claus Juul, juridisk chef i Amnesty International Danmark, mener, at myndighederne slet ikke kan bruge den omtalte rapport:

»Man må kræve, at oplysningerne fremstår meget velfunderede, og at det er seriøse kilder. Det er det ikke.«

Han understreger, at Amnestys mål ikke er at få flest mulig eritreere til Danmark.

»Formålet er at undgå at sende folk tilbage, der risikerer tortur og forfølgelse.«

På Christiansborg vokser Eritrea-sagen.

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi er nødt til at få afklaret hele hændelsesforløbet,« siger Karina Lorentzen, SFs retsordfører.

Hun mener, at justitsminister Mette Frederiksen (S) bør bede om en ny rapport og straks få afklaret hele hændelsesforløbet. Både SF og Enhedslisten har allerede kaldt justitsministeren i samråd om Eritrea-sagen, men det bliver muligvis først i det nye år. Onsdag agter Karina Lorentzen at konfrontere ministeren i folketingssalen med, om hun fortsat mener, at rapporten er fagligt baseret, og om der ikke er behov for en ny rapport. Mette Frederiksen afkrævede fredag Udlændingestyrelsen en redegørelse om forløbet bag Eritrea-rapporten, efter at Berlingske kunne fortælle, at de to centrale embedsmænd var sygemeldt. »Der er på det seneste rejst alvorlig kritik af Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea. Jeg har derfor besluttet at bede styrelsen om en redegørelse for forløbet omkring udarbejdelsen af rapporten. Jeg har bedt om, at redegørelsen foreligger hurtigst muligt,« udtalte ministeren i en skriftlig kommentar.

Især på venstrefløjen er der ved at opstå en mistanke om, at Udlændingestyrelsen har forsøgt at levere, hvad regeringen ønskede. I august bebudede den tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) netop, at hun ville »sætte ind« over for det stærkt stigende antal eritreiske flygtninge. Regeringen ved, at både blå blok og et flertal i befolkningen ønsker en stram asylpolitik.

Karina Lorentzen har også en snigende fornemmelse af, at embedsmændene har arbejdet med ført hånd.»Man skal passe på med at drage konklusioner om, at det hele er politisk bestillingsarbejde, men jeg kan godt få den fornemmelse, at det var med vilje, at den rapport skulle pege et bestemt sted hen. Det er i hvert fald tankevækkende, at Danmark når frem til en anden konklusion end alle andre,« siger hun.Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten, understreger, at man ikke kan konkludere, at der er tale om magtmisbrug i sagen.

»Men det er påfaldende, at Udlændingestyrelsen tilsyneladende har set noget helt andet i Eritrea end alle andre. Derfor er det forståeligt, at mistanken om politisk bestillingsarbejde dukker op,« siger hun.