Radikale Venstre holder lørdag møde i hovedbestyrelsen, hvor de tager stilling til, om de skal kræve en advokatundersøgelse af regeringen og Mette Frederiksens rolle i aflivningen af alle danske mink.

Bølgerne går højt.

»Der er et massivt pres på den radikale folketingsgruppe lige nu. Dele af hovedbestyrelsen kræver en advokatvurdering af Mette Frederiksens ansvar i minksagen,« fortæller Anders Leonhard Jensen, politisk redaktør på B.T.

Et af de medlemmer af hovedbestyrelsen, som vil have en advokatundersøgelse, er Mads Bay.

Kort før mødets start skrev han på Twitter:

»Glæder mig til at diskutere granskningskommissionens beretning med resten af Radikales hovedbestyrelse. For mig er der ingen tvivl om, at vi som minimum skal støtte en uvildig advokatundersøgelse.«

Også folketingskandidat for Radikale Venstre Ruben Kidde har udtalt til Ritzau, at han bakker op om en uvildig advokatundersøgelse.

Det samme har Christian Friis Bach, forhenværende minister og folketingsmedlem for Radikale Venstre.

Mødet startede klokken 10.15 og var sat til at slutte klokken 11.45.

Ifølge TV 2 havde 35 medlemmer af hovedbestyrelsen skrevet sig op til at tage ordet under mødet.

Opdateres.....