Øde butiksgader, lukkede restauranter og tomme scener.

Nedlukningen har sat store begrænsninger for danskernes mulighed for at bruge penge.

Men om lidt kan det vende fuldstændig. De sidste to ugers indefrosne feriepenge er nemlig på vej, og med en gradvis genåbning forudser flere økonomer et regulært forbrugsboom på den anden side af påske.

»Mange danskere har et indespærret forbrugsbehov, som de venter på at slippe løs, når butikker, restauranter og kulturlivet gradvist åbner. At feriepengene kommer ud på samme tid som genåbningen, sandsynliggør, at vi står over for et forbrugsboom,« siger Troels Kromand Danielsen, cheføkonom i Nykredit.

Butikkerne genåbner på Strøget i centrum af København 1. marts 2021. Efter flere måneders nedlukning må butikkerne åbne igen. Butikkerne har været nedlukket grundet frygt for coronasmitte. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Butikkerne genåbner på Strøget i centrum af København 1. marts 2021. Efter flere måneders nedlukning må butikkerne åbne igen. Butikkerne har været nedlukket grundet frygt for coronasmitte. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

I mandags åbnede detailhandlen, og dermed kan de shoppeglade danskere nu få styret deres lyst. Men de brancher, som er allerhårdest ramt, er stadig tvangslukket: restauranter, barer, spillesteder osv.

Hvis ovennævnte brancher får lov at åbne lige efter påske, vil det falde sammen med udbetalingen af de sidste feriepenge. Det kan blive den perfekte storm, lyder vurderingen.

I modsat fald vil feriepengene ikke gavne meget, mener Bo Sandemann, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

»Vores udfordring er, at krisen har ramt meget branchespecifikt. Så hvis oplevelses- og servicebranchen stadig er nedlukket, når feriepengene kommer ud, gør de ikke meget nytte,« siger han.

Bo Sandemann nævner endda, at feriepengene potentielt kan udgøre et problem, hvis de bliver lagt i forkerte brancher.

»Det er restauranter, forlystelser og den slags, som har brug for pengene. Hvis vi lægger feriepengene i byggebranchen eller i varige forbrugsgoder som møbler, som vi allerede har købt masser af – ja, så kan vi skabe overophedning i visse brancher,« siger han.

Men uanset effekten af feriepengene forventer begge økonomer, at forbruget får et ordentligt skub hen over foråret.

»Vi har virkelig opsparet mange penge under nedlukningen, og derfor vil vi se en forbrugseffekt på genåbningen alene på grund af vores opsparede penge,« siger Troels Kromand Danielsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) under doorstep i Finansministeriet i København om justering af hjælpepakkerne til små erhvervsdrivende, 5. februar 2021. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) under doorstep i Finansministeriet i København om justering af hjælpepakkerne til små erhvervsdrivende, 5. februar 2021. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Tal fra Nationalbanken viser, at danskernes opsparing voksede med 50 milliarder kroner i 2020, så den nu har passeret en billion kroner.

Alligevel besluttede et flertal i Folketinget i december, at de sidste to ugers indefrosne feriepenge skulle udbetales til foråret. Og de seneste meldinger fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er, at danskerne kan ansøge om pengene i slutningen af marts.

Samlet set har danskerne 56 milliarder kroner til gode i indefrosne feriepenge. Spørgsmålet er blot, hvor mange der vil have dem udbetalt, og hvor mange der vil lade dem stå.

»For at være ærlig tror jeg på et slags forbrugsboom, selv hvis feriepengene slet ikke blev udbetalt,« siger Bo Sandemann.

Selvom dansk økonomi har fået et nyreslag af coronaepidemien, så står Danmark et 'okay sted', når det gælder beskæftigelse og udsigter til vækst.

Prognoserne om massefyringer og op mod seks procent negativ vækst i 2020 viste sig ikke at holde stik.

Faktisk er ledigheden 'kun' steget med cirka 23.000 personer siden coronakrisens begyndelse.

»Vi kan sandsynligvis vende ret hurtigt tilbage til 'normale tilstande' og en pæn økonomisk vækst. Nok ikke i 2021, men hen mod andet kvartal af 2022 er et godt bud,« siger Bo Sandemann, der dog nævner nye corona-mutationer, der er immune over for vaccinen, som et vigtigt forbehold.