- Mange af vores holdninger er ikke fulgt med tiden, siger Ole Sohn, der forlader dansk politik ved næste valg.

Ole Sohn ligner en mand, der ikke gider høre mere vrøvl. Han snerrer, hvis man antyder, at han med sin bebudede afgang kommer en stensikker fyring i forkøbet. Og fnyser vredt og kalder det ’plat’, hvis man spørger, om hans DKP-fortid har indhentet ham.

Sådan hænger det slet ikke sammen. Tværtimod forlader han butikken med et helt andet budskab.

- Jeg har prøvet mange ting, og det er jeg ufattelig glad for. Jeg er mest stolt over, at vi har udviklet SF fra at være sådan et venstreorienteret holdningsparti, der har stået på sidelinjen og fortalt andre, hvordan verden hænger sammen, til et indflydelsesparti, der tager ansvar for helheden og er med til at forandre Danmark. Det er for mig at se partiets berettigelse, og det er jeg umådelig stolt over. Vi er lykkedes med det, og jeg er glad for, at vi brugte den energi fra 2005 til 2011 på det, siger han.

Drop snak om privilegier

- Jo, og jeg vil bruge lidt tid på at kloge mig på det. Jeg skal også tilbage til mit civile arbejde på mit forlag. Hvis ikke jeg kan blive direktør igen, kan jeg vel blive pakkepige.

Den sidste tid i Folketinget vil jeg bruge på at rejse en debat om, hvad det vil sige at være venstreorienteret i en globaliseret verden. Mange af de holdninger, som vi har, hører fortiden til. Når man lever i en globaliseret verden, er man også nødt til at tilrettelægge en politik, der passer til en globaliseret politik. Der er en tendens på visse dele af venstrefløjen til at fokusere på de privilegier, som vores forældre har tilkæmpet sig uden at have fokus på, at de kun er kommet ved hårdt slid. Hvis man entydigt fokuserer på privilegierne uden at have tanke for principperne, mister man begge dele.

Det helt afgørende vil være at få fokus på, hvordan vi får skabt nogle flere arbejdspladser og får flere i arbejde. I stedet for kun at kæmpe for højere ydelser til folk på overførselsindkomst. Det er helt hul i hovedet.

Vores største udfordring er ikke, at SF har mistet nogle vælgere til Enhedslisten. Det kan være irriterende. Dem kan man få tilbage igen. Den største udfordring for regeringen er, at 10 pct. af vælgerne er gået over til Venstre. Det skal vi tage alvorligt, siger han.

SF bør være erhvervsvenligt

- Vi har forsøgt at tage hånd om det. Vi lavede en skattereform, der sænker skatten på arbejde. Vi har lavet en reform af førtidspension og fleksjob og lægger op til at fjerne afgifter på fedt og sukker. Vi har fokus på, at konkurrenceevne er lig med job. Jo bedre konkurrenceevne, des flere job får man, siger han.

- Ja. Selvfølgelig. Hvis ikke man er erhvervsvenlig, får man ingen job. Det afgørende er at skabe job. Når virksomheder ikke har overskud, investerer de ikke i nye arbejdspladser. Nu kommer jeg fra Jylland. Der siger vi, at det skal være lønsomt at drive virksomhed i Danmark.

Hvis vi skal have ’Carina’erne’ i arbejde, skal der være arbejdspladser til dem herhjemme, siger Ole Sohn.