Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn svarer høfligt men hovedrystende,når han render ind i journalister, der spørger ham til rygterne om at han står til fyring som minister i en rokade efter formandsvalget.

Bt.dk har indtil videre kun fået at vide, at han ikke har nogen kommentarer.

Sandsynligt er det dog, at han er blevet lige så overrasket som alle andre over at læse historien, der stammer fra Weekendavisen, i dag. Som han selv siger, er det ikke hans bord.





Hvis Ole Sohn bliver fyret som forventet i begyndelsen af november, når Astrid Krag forventeligt er blevet ny formand, er han styrtdykket i magt og indflydelse. Tiilbage i 2007-09 var han nærmest den stærkeste mand i SF, chefen i maskinrummet, mens Villy Søvndal nød stor popularitet ved roret.

Men efter regeringsskiftet er han stille og roligt gledet ud af magtens indercirkel i SF, mens Thor Möger Pedersen har tiltaget sig mere og mere magt. Han har været under Villy Søvndals vinger på trods af upopularitet i store dele af partiet. Men ægget er blevet større end hønen.

Thor Möger var angiveligt med til at skubbe til Villy Søvndal og bestemme tidspunktet for hans afgang. det er også ham, der gerne ser Astrid Krag som ny formand. Samtidig er det åbenbart lykkedes Mögers fløj at trække den centrale SFer Steen Gade over på deres hold. Han hører ellers til den grønne fløj ligesom Ida Auken. Men meddelte angiveligt umiddelbart efter Villy Søvndals afgang Ida Auken, at han støttede Ida Auken.

Og det kan have været udslagsgivende for, at populære Ida Auken ikke stiller op som SF-formand. Astrid Krag har angiveligt kun haft to egentlige støtter i folketingsgruppen: Steen Gade og politisk ordfører Jesper Petersen.