Lovændring kan presse syge og gamle til at takke ja til aktiv dødshjælp, frygter SFs sundhedsordfører.
Det er ikke ofte, det sker. Men i ét spørgsmål er næsten alle politikere på Christiansborg rørende enige. Nemlig om aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark. Nej, siger den lovgivende magt. Og afspejler dermed langt fra befolkningen, hvor tre ud af fire ønsker at gøre aktiv dødshjælp lovligt.
53-årige Jane Hoffmann sov torsdag aften ind på en klinik i Schweiz, hvor hun fik hjælp til at tage sit eget liv. Jane Hoffmann fik for et halvt år siden den sjældne diagnose Amyotrofisk lateral sklerose (ALS), der angriber nervecellerne i rygmarven og hjernen og gradvist lammer kroppens funktioner. Jane Hoffmanns valg af assisteret selvmord har rusket op i debatten om aktiv dødshjælp, og SF’s sundhedsordfører Özlem Cekic kalder afstanden mellem politikere og borgere for mærkværdig.
- Det betyder, at vi i den grad har en opgave i at forklare, hvordan tingene forholder sig i dag. Som uhelbredelig syg har man allerede mulighed for at sige nej til livsforlængende behandling og ja til smertestillende, der kan forkorte livet, siger Özlem Cekic, der også er medlem af Folketingets Udvalg vedrørende Etisk Råd.
Passiv dødshjælp er lovligt
Özlem Cekic omtaler dermed det, der i lovgivningen kaldes passiv dødshjælp, og som er fulgt ud lovligt i Danmark. Bliver aktiv dødshjælp derimod gjort lovligt herhjemme, frygter sundhedsordføreren, at den enkelte syge kan komme til at føle sig som en belastning og takke ja til at dø for tid.
Kan misfortolkes
- Jeg er bange for, at det skrider. Retten til dødshjælp kan også tolkes som en pligt, fordi man ikke vil være til besvær for sine pårørende og for sundhedspersonalet, siger Cekic, der mener, at sundhedsvæsenet i Danmark skal være bedre til den såkaldte palliative behandling, der lindrer smerter og symptomer.
- At være imod aktiv dødshjælp er ikke det samme som at gå ind for, at folk skal lide. Men det er også vigtigt at diskutere, hvor længe vi skal holde liv i et menneske, siger Özlem Cekic, der på hjerteafdelingen selv har været med til at genoplive folk på over 90 år med hjertestop.
Cekic understreger desuden, at hun er klar over, at der findes en gruppe syge, hvor sundhedsvæsenet ikke kan tilbyde den hjælp, de har brug for.
Fakta
Aktiv dødshjælp
Aktiv dødshjælp betyder, at man er medvirkende til et andet menneskes død med øjeblikkelig virkning. I lande hvor aktiv dødshjælp er lovligt, er det en læge eller anden sundhedsfaglig person, der tager den uhelbredeligt syges liv ved hjælp af medicin. Det foregår typisk ved en indsprøjtning. Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark.
Assisteret selvmord
Assisteret selvmord betyder, at det er patienten selv, der tager sit eget liv. Patienten får hjælp til at skaffe den dødelige medicin. Flere frivillige organisationer i Schweiz tilbyder mod betaling hjælp til at uhelbredeligt syge patienter, der ønsker at dø. Assisteret selvmord er ulovligt i Danmark.
Passiv dødshjælp
En uundgåeligt døende patient har ret til at fravælge eller stoppe igangværende livsforlængende behandling. Patienten har også ret til at modtage smertestillende medicin, der gør, at vedkommende hurtigere vil dø. Er patienten for dårlig til selv at træffe valget, kan læge eller sundhedsperson træffe valget. Passiv dødshjælp er lovligt i Danmark.
