Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Özlem Cekic, SFs folketingsmedlem og sundhedsordfører, var i sin ungdom så optaget af muslimernes kamp i Afghanistan mod russerne, at hun forsøgte at komme af sted for at deltage i konflikten på muslimernes side. Det fortæller hun i Radio24syvs program, »Søndagspolitikken.« Så langt at hun sparede op af sine lommepenge for at få en flybillet til Afghanistan.

Det var følelsen af konstant pres, kritik og ikke at være accepteret, som fik den kendte SFer med kurdiske rødder til at søge mere og mere ind i en radikal fortolkning af islam. Hun begyndte i den tidlige ungdom at gå med tørklæde, holdt op med at give mænd hånd og gik i en tyrkisk moské. Özlem Cekic (SF) blev spyttet på, da hun begyndte at gå med tørklæde, og vreden over det danske samfund drev hende længere ind i en fundamentalistisk fortolkning af islam. Hun mødte en ung mand i moskéen, som gav hende heroiske og forherligende bøger om muslimernes kamp mod Vesten.

»Jeg kunne godt have endt der. Men fordi der var nogen, som så mig og lyttede og argumenterede imod, kom jeg tættere på det demokratiske fællesskab. Derfor har imamerne en ret stor betydning, for de kan møde de unge med det sprog, de taler.«

Spørgsmål: Var du villig til at gå hele vejen og blive kriger?

»Jeg syntes dengang, at det var det allervigtigste for mig. At kunne gøre noget for det muslimske fællesskab. Jeg ved ikke, om jeg tænkte, at jeg skulle være kriger, men jeg tænkte, at jihad krævede, at jeg i det mindste kunne hjælpe til i Afghanistan som kvinde,« fortæller hun i Radio24syv.

Den imam i moskeen, som opdagede Özlem Cekic radikalisering, tog mange samtaler med hende, og han påpegede inkonsekvens også blandt de muslimske lande i forhold til Afghanistan og fik hende gradvist overbevist om, at det var den forkerte vej.

Özlem Cekic bruger i dag sine egne erfaringer, når hun møder unge muslimer, som er vrede og vender det danske samfund ryggen.

»Mange af de unge har ikke noget at miste. Hvorfor søger de hellig krig og ikke en praktikplads. Hvis man kan nå dem, kan holdninger rykkes,« siger Özlem Cekic.

Andre læser også