Radikales partileder glæder sig over, at det er lykkedes at få flertal for afskaffelse af uddannelsesloft.
København. Det er ikke engang tre måneder siden, at et borgerforslag om at droppe det såkaldte uddannelsesloft blev nedstemt i Folketinget.
Alligevel ser det nu ud til, at reglen er på vej ud igen. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, erklærer sig nu parat til at afskaffe den lov, som hun selv har været med til at gennemføre.
Det glæder Radikales politiske leder, Morten Østergaard.
- Det er en kæmpe kovending. Jeg har jo for ikke alt for længe siden diskuteret det her med Mette Frederiksen i Folketingssalen, og hun fortjener entydig og ensidig ros for det kursskifte, hun har foretaget.
- Det viser, at det nytter noget at stå fast på sine værdier og holdninger og tage kampen, selv om flertallet er imod, siger Østergaard.
Han stillede i torsdagens udgave af Berlingske en række krav til en eventuel socialdemokratisk ledet regering efter det næste folketingsvalg.
Et af dem var en afskaffelse af uddannelsesloftet, og allerede inden tryksværten var helt tør, var kravet imødekommet.
Alligevel vil Morten Østergaard ikke tage æren for kursskiftet.
- Nej, det her er en cadeau til de mange unge studerende, der har kæmpet for at få omgjort den her beslutning, siger han.
Også SF glæder sig over, at Socialdemokratiet har sluttet sig til kampen mod loftet.
- Det er den mest befriende kovending, jeg har set i min tid i dansk politik. Det her uddannelsesloft har fra starten været et misfoster, siger uddannelsesordfører Jacob Mark.
SF planlægger at stille et beslutningsforslag om at afskaffe det.
Ifølge Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, samler meldingen oppositionen på spørgsmål om uddannelse.
- Det tegner til, at vi kan bruge et forhåbentligt nyt flertal til at lave uddannelsespolitikken helt om.
Uddannelsesloftet gik oprindeligt ud på, at det ikke skulle være muligt at tage en ny videregående uddannelse, når man først have bestået én.
Senere blev reglen lempet, så det blev muligt at påbegynde en ny uddannelse, hvis der var gået seks år, siden den første blev gennemført.
Uddannelsesloftet blev indført for at finde finansiering til en lempelse af dagpengereglerne.
Beregninger viste, at der kunne spares cirka 300 millioner kroner på at begrænse adgangen til videregående uddannelser.
/ritzau/
