Lyt til artiklen

‘Måling: Rød blok haler ind’ skriver jp.dk, ‘Ny måling: Rød blok går tilbage’, skriver dr.dk. ‘Ny måling varsler gyservalg’, skriver Berlingske.

Det kan godt være lidt forvirrende at læse dagens artikler om onsdagens meningsmålinger.

Meningsmålinger fra tre forskellige analyseinstitutter når nemlig frem til nogle ret forskellige resultater.

I tre meningsmålinger fra onsdag, hvor der blev udskrevet valg, fik rød blok 46 pct. af stemmerne i den - for rød blok - dårligste måling. Og de fik 48,8 pct. af stemmerne, hvor det gik dem bedst.

Blå blok fik 51,2 pct. af stemmerne, i den måling, hvor det gik dårligst for de borgerlige, og hele 54 pct. af stemmerne, i den måling, hvor det gik dem bedst.

Det er analyseinstitutterne Gallup, Voxmeter og Epinion, der har lavet målingerne for henholdsvis Berlingske, Ritzau/JP og DR.

Ifølge valgforsker Rune Stubager fra institut for statskundskab på Aarhus Universitet ligger de tre målinger ligger fint inden for den statistiske usikkerhedsmargen.

Hvis man spørger omkring 1.000 personer er usikkerheden omkring plus/minus 2,5 procent. I de tre målinger har man spurgt mellem 1.010 og 1.420 personer.

»Det er jo stikpøver ud af en vælgerbefolkning på mere end fire millioner. Så man må forvente at der er en vis variation i det. Det er sådan med meningsmålingerne, at jo flere du spørger, jo mere sikker kan du være på resultatet. Den usikkerhed bliver gradvist mindre, jo flere du spørger. Hvis du vil halvere usikkerheden på 2,5 pct., skal du spørge 4.000 personer. Så er usikkerheden nede på 1,25 procent,« siger Rune Stubager.

Men der er også en anden vigtig detalje, som øger forskellen på resultaterne i de tre målinger. Ifølge lovgivningen, skal et parti have mindst 2 pct. af stemmerne for at komme i Folketinget. Men Alternativet får kun 1,5 pct. og 1,7 pct. af stemmerne i to af målingerne (Epinion og Voxmeter).

I DRs måling (Epinion), hvor konklusionen er, at rød blok går tilbage, har man taget Alternativets 1,7 pct. stemmer ud af målingen, og omregnet procenttallene for blokkene ud fra, at Alternativet og Kristendemokraterne ikke kommer i Folketinget.

I den anden måling fra Ritzau (Voxmeter), som jp.dk omtaler, er begge partier taget med, selvom de ikke når over spærregrænsen.

Hvis DR havde opgjort tallene på samme måde som Ritzau, havde rød blok i DR-målingen fået 46,6 pct. i stedet for 46. Og blå blok havde fået 53,2 i stedet for 54 pct.

»Det viser, at hvis man gerne vil have en rød statsminister, og man stemmer på Alternativet, og de ikke kommer i Folketinget, så har man i sidste ende været med til at styrke blå blok. Der er nemlig ingen mulighed for at indgå i valgforbund til et Folketingsvalg, sådan som man kender det fra kommunalvalgene,« forklarer Rune Stubager.

I den sidste måling fra Gallup, som Berlingske bruger, kommer Alternativet i Folketinget med 2,5 pct. af stemmerne.

»Alt tyder på, at hvis regeringen skal overleve, så skal Alternativet i Folketinget. Hvis Alternativet ikke får over 2 pct. så ryger de ud af mandatfordelingen. Derfor kan en stemme på Alternativet være en spildt stemme, som i sidste ende er med til at svække rød blok,« siger Rune Stubager.

At et parti ligger så tæt på spærregrænsen, kan ifølge valgforskeren få nogle vælgere til at stemme taktisk fremfor at stemme efter deres overbevisning.

»Det faktum at en stemme på Alternativet, kan være en spildt stemme, kan afholde nogen fra at stemme på Alternativet. Omvendt kan man, hvis man har tænkt sig at stemme på et andet parti i rød blok, og man er bekymret for, om Alternativet kommer ind, så kan man overveje at stemme på Alternativet, selvom man egentlig ikke er enig med dem. Det er taktisk stemmeafgivelse. At man ikke stemmer ud fra, om man er enig med dem, men ud fra en taktisk vurdering af, om et parti har en chance for at komme ind eller ej,« siger Rune Stubager.