En gift mand eller kvinde, der dømmes for utroskab, kan blive stenet til døde. En tyv kan få hånden hugget af. Og forlader en muslim sin tro, kan straffen være døden.

Det er blandt de straffe, der indgår i den sharia-lovgivning, Hizb ut-Tahrir ønsker som grundlag for et islamisk kalifat.

En organisation som er imod demokratiet og fører en målrettet kampagne mod gymnasieelever.

Flere partier - herunder justitsministeren - vil forbyde Hizb ut-Tahrir. 

Men Liberal Alliance, Moderaterne, Enhedslisten og Alternativet siger alle nej til et forbud.

Enhedslistens ordfører, Peder Hvelplund, mener, at et forbud i virkeligheden vil ende med at svække demokratiet og folkestyret:

»Hvis man begynder at forbyde bestemte holdninger, risikerer vi, at de i stedet trives i det skjulte og måske endda fører til yderligere radikalisering,« uddyber han overfor Altinget.

Hos Moderaterne synes man ganske vist, at Hizb ut-Tahrirs aktiviteter bør forbydes

Men over Kristeligt Dagblad peger partiets ordfører Mohammad Rona på, at det ikke er ulovligt at være modstander af demokratiet, og derfor giver det ikke mening at foreslå et forbud.

Alternativet siger også nej.

»Men man kan ikke forbyde foreninger alene, fordi flertallet er uenige med dem,« siger retsordfører Anna Bjerre til Kristeligt Dagblad.

Liberal Alliance ordfører, Mads Strange, oplyser også til Kristeligt Dagblad, at partiet ikke vil stemme for et forbud.

Det står i dyb kontrast til De Konservative, Danmarks Demokraterne og Dansk Folkeparti som vil have regeringen til at indlede en opløsningssag mod Hizb ut-Tahrir.

Radikale Venstre, SF og Socialdemokratiet ønsker også at undersøge et forbud mod Hizb ut-Tahrir

I en sms til RADIO IIII kalder Hizb ut-Tahrir ønsket om et forbud for en »intellektuel falliterklæring«.