Sænk eller fjern afgiften på benzin og diesel.
Det skal være svaret på, at benzin- og dieselpriserne for tiden er på himmelflugt, hvis det står til en række af de borgerlige partier. I skrivende stund står en liter benzin gennemsnitligt til 19,19 kroner og diesel på 17,89 kroner ifølge Drivkraft.
Men den plan skyder professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau ned.
»Det er da virkelig en dårlig idé. Der er virkelig mange tungtvejende argumenter for, at det er en god idé at have at have benzinafgifter, for det er den mest målrettede afgift, vi har. Blandt andet i forhold til klima,« siger Mogens Fosgerau.
Ifølge Mogens Fosgerau vil det ikke løse problemet. Det vil nærmere gøre ondt værre.
»Det vil betyde, at benzinprisen falder, og man pumper flere penge ud i økonomien. Det giver mere pres på inflationen. På et senere tidspunkt skal pengene ind igen, så skal man måske beskatte et nyt område. Man slipper ikke uden om problemet. Man kan kun rykke lidt rundt på det,« siger han.
Hvis det står til Nye Borgerlige, skal man fjerne alle afgifter, der er forbundet med køb af benzin og diesel. Hvis man gjorde det, så ville en liter benzin stå til 10,67 kroner og en liter diesel 11,06 ifølge Drivkraft.
Dansk Folkeparti advokerer også for, at man skal sætte afgifterne så lavt, som det er muligt inden for EUs regler om benzin- og dieselafgifter.
Men selv hvis man satte afgifterne ned, så ville det ikke have en effekt på inflationen ifølge Mogens Fosgerau.
»Vi kan ikke gøre noget ved problemet. Vi kan kun flytte rundt på problemet,« siger Mogens Fosgerau.
Professor i økonomi ved Roskilde Universitetscenter Jesper Jespersen kalder det et fordelingspolitisk problem.
Men han peger samtidig på, at man især går på kompromis med den grønne omstilling ved at sænke eller fjerne afgifterne på benzin og diesel.
»Hvis man virkelig mener den grønne omstilling, så er høje afgifter på fossil energi jo en af de drivkræfter, som kan medvirke til, at den politiske dagsorden bliver gennemført,« siger Jesper Jespersen.
Jesper Jespersen peger på en løsning, som man har set før og samtidig vil være den mest målrettede ifølge ham.
»Vi har jo en række komponenter til at kompensere lavindkomstgrupper. Der er blandt andet den grønne check. Den kunne man forhøje til lavindkomstgrupperne. Det har man jo tidligere gjort,« siger Jesper Jespersen og tilføjer.
»Det er det mest målrettede instrument, man kunne tage i brug.«
