Lyt til artiklen

Regeringens forårshumør var højt, da den for nylig pralede med, at det går bedre med danskernes brug af dankortet. Men nu lægger et underskud en dæmper på regeringens forårshumør. Thorning & co.går ind i en valgkamp, hvor der er mindre at rutte med til velfærd.

Kassen er nemlig tom de kommende år, vurderer økonom.

»Det her en mavepuster, som lige skal vendes. Det lægger klare begrænsninger på, hvad der er muligt i de kommende år«, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen ved Aarhus Universitet til dagbladet Børsen.

Regeringen forventer et underskud på statens finanser i 2016 og 2017 på henholdsvis 2,6 procent og 2,7 procent af BNP. Det fremgår det af det såkaldte konvergensprogram, som regeringen sender til EU for at vise, at der er styr på økonomien.

En tom pengekasse betyder færre penge til velfærdsløfter i den folketingsvalgkamp, der kan vente lige rundt om hjørnet. Uanset hvem, der sætter sig i statsministerstolen efter næste valg, vil der være behov for en stram styring af økonomien, vurderer økonomiprofessoren.

»Ligegyldigt hvilken regering, som får magten, så er der væsentligt mindre til at løfte forbruget, og blå bloks ønsker om at skattelettelser må også barberes væk«, udtaler Bo Sandemann Rasmussen til dagbladet Børsen.

Ikke alle økonomer maler fanden på væggen over de økonomiske udsigter.

»Ingen seriøs økonom vil nogensinde vurdere en regerings politik på om underskuddet på statsfinanserne falder eller stiger indenfor en forholdsvis beskeden margin. Man bør se på den underliggende økonomiske udvikling«, siger Jesper Jespersen, der er økonomiprofessor på RUC.

Selvom underskuddet er markant, mener finansminister Bjarne Corydon (S), at regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik.

»Regeringen fører en ansvarlig og balanceret økonomisk politik. Økonomien er stadig helt oppe i fulde omdrejninger, og derfor understøtter vi fortsat økonomien her og nu, og fra 2016 til 2020 bliver finanspolitikken gradvist mindre lempelig«, siger Bjarne Corydon (S) til dagbladet Børsen.

Underskuddet de kommende år skyldes blandt andet faldende olieindtægter fra Nordsøolien. EU accepterer ikke et underskud, der er højere end 3 procent af et lands BNP.