Noget af det første, en ny regering bør gøre, er at genindføre store bededag.

Det krav fremsatte SFs Pia Olsen Dyhr kort før valgkampens begyndelse.

Men man kan ikke ligefrem konkludere, at det er sket på dagen, hvor den nye firkløverregering bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne bliver præsenteret.

Regeringen vil dog arbejde for at genindføre helligdagen fra 2030 - såfremt en række betingelser er opfyldt.

Blandt andet skal beskæftigelsen stige svarende til den effekt, som afskaffelsen af store bededag ifølge beregningerne har haft - svarende til omkring 8.500 personer.

Ifølge Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er det ikke urealistisk.

»Man kan godt forestille sig initiativer, der kan øge beskæftigelsen så meget, at man kan genindføre store bededag,« siger han til B.T.

»Men det virker lidt som om, at man først skal blive enige om, hvad det skal være. Så det bliver en gulerod, man holder ud foran sig.«

Michael Svarer peger på, at beskæftigelsen er steget markant de seneste år. 

Så sent som i februar satte den rekord, og derfor vurderer han, at målet i princippet er muligt at nå.

B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen har tidligere tirsdag kaldt forslaget en »politisk syltekrukke«, fordi det kan vise sig vanskeligt at gennemføre i praksis.

Den vurdering kan Michael Svarer dog også til dels godt genkende.

»Det kommer jo an på, hvordan man vil måle det. Hvis de vil blive enige om at øge beskæftigelsen, så kan de sådan set godt gøre det,« siger han.

»Men det er overhovedet ikke særlig konkret. Så det er selvfølgelig en politisk syltekrukke i den forstand, at man skyder det foran sig. Man siger bare, at man vil arbejde på det.«

Michael Svarer kalder derfor udspillet en hensigtserklæring snarere end et konkret politisk løfte.

»De gider ikke gøre det nu. Det kan også være, at de dybest set regner med, at folk på et tidspunkt glemmer store bededag,« siger han.

Følg med i, hvad den nye regering får af betydning for dig, i B.T.s liveblog HER.