I de Konservatives nye partiprogram står der ikke, at partiet vil have de danske EU-forbehold afskaffet. Men partiets EU-linje er den samme, fastslår formand Lars Barfoed

Er Det Konservative Folkeparti blevet et mere EU-skeptisk parti efter weekendens landsråd?

»Nej«, siger partiets top.

»Ja«, siger markante stemmer fra det konservative bagland.

Uenigheden er opstået på grund af partiets nye partiprogram, der søndag blev vedtaget på landsrådet. Heri står der nemlig ikke - i modsætning til i det gamle program - at de Konservative vil afskaffe de danske EU-forbehold.

Selv om folketingsgruppen ønskede et opgør med forbeholdene skrevet ind i partiprogrammet, blev det afvist af græsrødderne med et overvældende flertal.

Det nye partiprogram gør dog ikke partiet mere EU-skeptisk, fastslår formand Lars Barfoed.

- Folketingsgruppen har den holdning, at vi skal af med forbeholdene. Når det gælder euroen, har vi sagt, at vi må se, hvordan hele situationen omkring den finansielle krise udvikler sig, men de andre forbehold vil vi gerne af med så hurtigt som muligt, siger han.

Han forbeholder sig dog retten til i fremtiden at sige oftere nej i EU-spørgsmål.

- Vi ønsker et samarbejde med selvstændige stater, og det kan være, at EU udvikler sig på nogle områder, så vi oftere må sige nej. Det betyder ikke, at vi har skiftet position, for vi er stærke tilhængere af den europæiske union, men vi vil sige nej, hvis der sker en unødvendig centralisering, siger han.

Den udlægning deler Konservativ Ungdom dog ikke.

- Det nye partiprogram klart mere EU-kritisk end det forrige, og man kan på ingen måde forsvare for eksempel euroen ud fra det nye program, siger KU-formand Kristoffer Beck, der kalder det »arrogant«, at partiets top afviser, at partiet lægger en ny kurs over for EU.

Den konservative Viborg-borgmester Søren Pape, mener, at det nye program er et udtryk for et mere nuanceret syn på EU.

- Vi begynder endelig at sætte ord på, at der nogle ting, der er godt ved EU, og noget, der ikke er godt. Vi har ikke været ret gode til at italesætte det, der ikke er så godt, siger han og peger samtidig på en stigende EU-skepsis i partiet.

- Der er en stigende borgerlig EU-skepsis, og det tror jeg også, at der er i Det Konservative Folkeparti, siger han.

Ifølge lederen af K i Københavns Borgerrepræsentation, Rasmus Jarlov, der af mange på den konservative højrefløj betragtes som en kommende formand, er partiets holdning til EU nu mere pragmatisk.

- Jeg er glad for, at vi nu har en mere pragmatisk holdning til EU-forbeholdene, end at vi af princip skal være med, uanset hvordan omstændighederne er, siger han.

Lars Abel fra Gladsaxe Byråd advarede inden afstemningen mod »slingrekurs« og kaldte det i »modstrid med en god, konservativ holdning gennem mange år« ikke at skrive opgøret med forbeholdene ind.

Debatten om EU har været landsrådets mest ophedede. Forslaget til partiprogrammet indeholdt i første omgang ikke et opgør med EU-forbeholdene, hvilket af tidligere udenrigsminister Per Stig Møller blev kaldt »en fejl«. Natten til søndag, hvor programmet skulle vedtages, formulerede redaktionsudvalget så et kompromisforslag, der skrev afskaffelsen af forbeholdene ind i partiprogrammet, men det faldt altså ikke i god jord hos baglandet.