Partierne uden for SVM-regeringen har intet fået at vide om indholdet i det lovforslag til forbud mod koranafbrænding, regeringen i dag klokken 11:30 præsenterer på et pressemøde på Christiansborg.
B.T. erfarer fra flere kilder, at forslaget vil handle om en udvidelse af forbuddet mod flagafbrænding.
Således vil forbuddet mod afbrænding af flag i det nye forslag også inkludere forbud mod afbrænding af religiøse skrifter, erfarer B.T.
Helt konkret har partilederne torsdag aften klokken 20:04 fået en mail om fredag klokken 14 at holde møde med justitsminister Peter Hummelgaard (S) om indholdet i forslaget.
'På vegne af justitsministeren inviteres I hermed til en orientering om regeringens forslag om at gribe ind over for forhånelser, som kan have væsentlige negative konsekvenser for Danmark,' står der i mailen fra Justitsministeriet til partilederne.
Mødet står til at vare en time fra klokken 14 til 15.
Du kan følge pressemødet live her på B.T.
Se B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen':