En ny melding fra finansminister Kristian Jensen (V) tyder på, at Venstre gør sig klar til at lukke Dansk Folkeparti (DF) ind i regeringen efter næste valg.

Nu vil Venstre ikke længere gå til valg på skattelettelser. For nylig meldte Kristian Jensen ud, at den offentlige sektor gerne må vokse de kommende år. Begge dele er præcis, hvad DF ønsker, og stik imod, hvad regeringspartiet Liberal Alliance (LA) ønsker. Og i øvrigt også stik imod, hvad Venstre mente for tre år siden.

DF har krævet, at Løkke smider LA ud af regeringen efter næste valg og tager DF ind. Og mens der er skuffelse i LA over den nye udmelding, bliver den modtaget med kyshånd i DF.

»Det glæder vi os naturligvis over. Man skal ikke snakke om skattelettelser, men give dem, når der er råd til det. Det vigtigste er, at vi har et godt velfærdssamfund, der hænger sammen,« siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

Liberal Alliance praler af, at der er givet skattelettelser for 20 milliarder kroner i denne valgperiode, så I har jo været med til at give skattelettelser?

»Ja, vi har været med til at give skattelettelser i bunden. Ikke i toppen, som LA gerne ville. Og vi har været med til at lave nogle ændringer, der gør det mere attraktivt at spare op til egen pension. I det hele taget kommer der flere ældre de kommende år, og det er vigtigt, at vi har råd til det,« siger Peter Skaarup.

Han ønsker ikke at kommentere, om det er en åben dør til, at DF kan komme i regering. Men kilder i Finansministeriet bekræfter over for B.T., at udspillet kommer af to grunde. Dels for 'at lette gangen på jorden for DF', og dels fordi Kristian Jensen ønsker at komme tilbage til Anders Fogh-doktrinen, hvor man ikke lover noget, man ikke kan holde.

»Det minder lidt om nullerne og Foghs kontraktpolitik. Og det synes vi er alletiders,« siger Peter Skaarup.

Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, skriver i en sms til B.T.:

'Jeg ved ikke, hvilke strategiske overvejelser der ligger bag Kristian Jensens udmelding om skat. Politik drives af ambitioner, og Venstre har åbenbart aflyst sine på skatteområdet. Det er både sært og bekymrende.'

Udmeldingen er et slag i ansigtet på LA-leder Anders Samuelsen, der har skattelettelser som altoverskyggende prioritet. Men det er også et slag i ansigtet på De Konservative, for de går også til valg på skattelettelser.

»Vi ved godt, det bliver svært, så længe et flertal i Folketinget ønsker verdens højeste skattetryk. Men folk skal vide, at vi er imod, at danske politikere tager flere af folks penge end i noget andet civiliseret land, og at vi ønsker at lave det om,« skriver erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på Facebook.

Økonomien buldrer ellers derudad, og regeringen meddelte allerede i Økonomisk Redegørelse i maj, at vi står midt i en højkonjunktur.

»Flere end nogensinde er i job, arbejdsstyrken har sat rekord, og velstanden har aldrig været større,« skrev regeringen.

Men finansminister Kristian Jensen aflyser i Berlingske skattelettelser både før og efter næste folketingsvalg.

»Vores udgangspunkt i Venstre har siden 2001 været et skattestop, og at vi lover det, vi kan være sikre på at holde. Vi kan holde skatterne i ro og sørge for, at de ikke bliver sat op. Hvis der bliver mulighed for at sænke dem efterfølgende, synes vi, det er positivt. Men jeg kan hverken sidde her eller senere love, at vi har en bestemt plan for skattelettelser,« lyder det fra finansministeren.

I den liberale tænketank Cepos er der stor utilfredshed med, at skattelettelserne nu fordamper i en overskuelig fremtid.

»Jeg er meget overrasket over, at Venstre ikke går til valg på skattelettelser. Frem mod 2025 har politikerne et frit råderum på 26 milliarder kroner. For de penge kan man f.eks. på en og samme tid få en marginalskat på 40 pct. og helt fjerne registreringsafgiften. Fordi de offentlige finanser er så sunde, har politikerne store muligheder for at lette skattetrykket - vel at mærke, hvis de ønsker det,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen til B.T.

Andre læser også