Danskerne kan nu øjne nyt håb om at få udbetalt de sidste to ugers feriepenge.

For Venstre og De Konservative har smidt et nyt krav på bordet i de nuværende forhandlinger om yderligere hjælpepakker til erhvervslivet:

Udbetal feriepengene, så vi kan få sat gang i forbruget og julehandlen.

»Regeringen sagde, vi skulle forhandle om det i efteråret. Det er ret meget efterår lige nu – og der er ikke sket noget. Derfor har vi smidt det på bordet i de her forhandlinger,« siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.

Regeringen kunne fredag ikke sætte en dato på, hvornår den vil forhandle om feriepenge:

»Det er endnu for tidligt at sætte en præcis dato på, men det er aftalt, at vi sætter os sammen med aftalepartierne her i efteråret. Den aftale lever vi selvfølgelig op til,« sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Der er et stort flertal for at få udbetalt feriepengene. Foruden de borgerlige partier vil både SF og Enhedslisten have de sidste to ferieuger udbetalt.

Men nu har både De Konservative og Venstre mistet tålmodigheden med Peter Hummelgaard – de vil have spørgsmålet om feriepenge på bordet ved forhandlingerne om hjælpepakker:

Regeringen har nølet i alt for lang tid, siger Troels Lund Poulsen.
Regeringen har nølet i alt for lang tid, siger Troels Lund Poulsen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Men vi kan godt multitaske, og hvis regeringen vil forhandle om det separat, er vi også klar til det,« siger Søren Pape Poulsen.

Venstre mener, at regeringen nøler.

»Det har taget alt for lang tid for regeringen. Den ved godt, der er et flertal for at få feriepengene udbetalt, så hvad venter den på. Vi kan ikke se noget argument for ikke at gøre det,« siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

Ifølge beskæftigelsesministeren kan de sidste to ugers feriepenge uanset hvad først blive udbetalt efter nytår.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) bliver interviewet af pressen, før forhandlingerne om en ret til tidlig pension genoptages i Beskæftigelsesministeriet, i København fredag 9. oktober 2020. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) bliver interviewet af pressen, før forhandlingerne om en ret til tidlig pension genoptages i Beskæftigelsesministeriet, i København fredag 9. oktober 2020. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

Årsagen er, at arbejdsgiverne først ved årsskiftet har sidste frist på at indberette, hvor meget deres medarbejdere har optjent i det indefrosne ferieår.

Derfor kan staten ikke vide, hvor meget de sidste to ferieuger udgør for den enkelte lønmodtager.

»Jeg kan ikke afvise, at de sidste to uger kan komme i spil næste år. Men folk må ikke gå i forhåbning om, at alle fem ugers feriepenge kommer i år, for det sker ikke,« sagde Peter Hummelgaard til B.T. i august.

Søren Pape Poulsen (K) mener, at det er en dårlig undskyldning:

Sæt fart på udbetalingen af de sidste to ugers feriepenge, siger Søren Pape Poulsen (K).
Sæt fart på udbetalingen af de sidste to ugers feriepenge, siger Søren Pape Poulsen (K). Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Ved udbetalingen af de første tre ugers feriepenge var det heller ikke helt præcist. Man fik dem udbetalt, og så ville man rette til bagefter. Vi kan gøre det samme nu,« siger Søren Pape Poulsen og slår fast:

»Vi skal ikke lade teknik sætte en stopper for at få feriepengene ud og sætte gang i julehandlen.«

Danskerne kan indtil 1. december anmode om at få tre ud af fem ugers indefrosne feriepenge udbetalt.

Se, hvor meget du kan få, her: