Et nyt klimatiltag til flere millioner kroner fra Københavns Kommune, som skal inddrage københavnerne i kampen for et bedre klima, møder hård kritik allerede fra projektets spæde start.
»Man får desværre det indtryk, at det ikke ville gøre et hak forskel for verden, om det projekt fandtes eller ej,« siger Anders Fogh Jensen, filosof og medforfatter til bogen 'Pseudoarbejde'.
Klokken 00:14 natten til mandag sendte Københavns Kommune 50.000 e-mails ud til tilfældige københavnere.
Blandt de 50.000 københavnere vil kommunen finde 36 borgere, som skal sidde i et såkaldt 'klimaborgerting'. Det skal - faciliteret af demokratikonsulenter og klimaeksperter - samles fem gange over et halvt års tid for at finde på klimatiltag, som Københavns Kommune så kan indføre. Eller lade være alt efter behag.
De 36 borgere skal blandt andet finde ud af, »hvordan det gode københavnerliv ser ud med langt mindre udledning af drivhusgasser«, og »hvordan vi hurtigst muligt kommer i gang med de største reduktioner«.
Og her opstår balladen, forklarer Anders Fogh Jensen.
»Jeg kan ikke se, hvorfor den almindelige borger skal vide bedre end fagfolkene på de områder,« siger han og fortsætter:
»Det lyder som pseudoarbejde, der er spild af tid og penge. Man giver folk en fornemmelse af, at man lytter, men reelt ikke gør det,« siger han.
Hvorfor tror du ikke, man lytter?
»Hvis man virkelig ville inddrage borgerne, så havde man givet dem 20 millioner kroner, eller hvor meget det nu er, og så givet dem mandat til at bruge de penge, lige som de ville. Men det gør man jo ikke. Det er, fordi man godt ved, at borgerne ikke ved bedre end eksperterne,« siger Anders Fogh Jensen.
»Det er ligesom, når folk spørger deres små børn, om ikke de skal i seng nu. Så siger børnene nej, men så skal de i seng alligevel. Børnene skal jo ikke bestemme det, men det kan føles rart at spørge dem alligevel,« tilføjer han.
Københavns Kommune har afsat 5,5 millioner kroner frem til 2026 til henholdsvis det nye klimaborgerting samt såkaldte 'lokale klimatopmøder', hvor skoler, virksomheder, lokaludvalg, boligforeninger og andre fra endnu ikke udvalgte bydele skal mødes og diskutere klimapolitik og efterfølgende rådgive kommunen.
»Det er typisk for pseudoarbejde, at man kalder det noget, som det ikke er. Det kan jo ikke både være lokalt og et topmøde. Det lyder bare bedre end at kalde det 'nede-på-jorden-møde',« siger Anders Fogh Jensen.
Dansk Folkepartis miljøordfører og formand, Morten Messerschmidt, er ikke specielt begejstret for Københavns Kommunes tiltag.
»Det lyder fuldstændig pjattet. Der skæres på kernevelfærd i Københavns Kommune, og derfor er det helt respektløst at bruge penge på den slags pjank,« siger Morten Messerschmidt.
I maj meldte Københavns Kommune, at der skulle spares over 114 millioner kroner på børne- og ungdomsområdet, fordi der var dukket uforudsete udgifter op.
»Derfor er det helt forkert at bruge skatteborgernes penge på den måde. Det er rent symbolsk og kommer ikke til at have en værdi, fordi klimapolitik fastsættes i Folketinget,« siger Messerschmidt.
Line Barfoed (Ø), miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune, afviser kritikken.
Hun mener, at det er vigtigt at inddrage borgernes perspektiv i fremtidens klimaløsninger, siger hun.
Men handler projektet i virkeligheden mere om borgerinddragelse for borgerinddragelsens egen skyld end om, at borgerne kan finde konkrete løsninger på konkrete problemer?
»Borgerne skal komme med forslag til, hvad de mener, vi - kommune og borgere - kan gøre sammen. Der kan sagtens være nogle borgere, der kommer med nogle forslag, som vi politikere ikke selv har. Jeg håber meget, at der kommer noget på bordet, vi ikke selv har tænkt på (...). Det har vi tidligere set har fungeret godt i borgersamlinger om udvikling af Middelalderbyen og Østerbro.«
Hvilke konkrete forslag kom der ud af det, som kommunen rent faktisk har udmøntet?
»I Middelalderbyen kom der for eksempel nogle forsøg med nogle byrum, som vi forsøgte at fredeliggøre. Og på baggrund af det er det nu besluttet, at der nu nogle steder er kommet cykelgader, ensretning, eller at det er fjernet parkerede biler.«
Kunne fagfolkene i din forvaltning ikke selv været frem til det?
»Det er svært at vide. Borgerne kom med nogle forslag, som hverken forvaltningen eller politikerne havde tænkt på.«
I har budgetteret med at bruge 5,5 millioner kroner på det her klimatiltag i perioden 2023-2026. For de samme penge kunne Københavns Kommune ansætte 10-12 ekstra pædagoger eller lærere i et helt år. Hvorfor er det en en god prioritering?
»Vi har i den grad brug for flere ansatte til at tage sig af vores børn, ældre og udsatte borgere osv. Men vi er simpelthen også nødt til at gøre noget i forhold til klimaet.«
Københavns Kommune skriver om baggrunden for klimaborgertinget, at ‘Klimakrisen og hvordan vi i København skal imødegå udfordringerne, er et komplekst spørgsmål, der kalder på hverdagseksperter.’
Line Barfoed, hvorfor er en tilfældigt udvalgt sosu-assistent fra Vanløse bedre til at løse klimakrisen end eksperter i klima og reduktion af udledning af drivhusgasser?
»Fordi sosu-assistenter sammen med lastbilchaufføren og kontormedarbejderen ved noget, om det liv, de lever. De ved noget om, hvad der skal til, for at de kan ændre noget i deres dagligdag, så de kan få både sig selv, deres naboer, familie og kolleger med på at lave ændringer, der kan nedbringe forbruget blandt borgerne drastisk. Det kræver, at borgerne er med på det.«
Signe Munk, SFs politiske ordfører i Folketinget, er på linje med Line Barfoed.
»Jeg synes, borgerinddragelse er vigtigt, og der er mange kommuner, der arbejder med den slags. Men det er klart, at det ikke kan stå alene,« siger hun.
