Den linde strøm af kontante ghetto-forslag fra Dansk Folkeparti fortsætter ufortrødent.

Partiets udlændingeordfører Martin Henriksen foreslog i BT torsdag, at unge under 18 i ghettobebyggelser ikke må være ude efter kl. 20.

Men hvordan skal sådan et forbud håndhæves, hvis det gennemføres. Det kan f.eks. ske ved at sætte elektronisk fodlænke på børn helt ned til ti år, hvis de kommunale myndigheder vurderer, at de er på vej ud i kriminalitet, mener Martin Henriksen.

»Hvis nogen har fået at vide, at de skal være hjemme, og de alligevel går ud, så forestiller vi os, at politiet eller de sociale myndigheder følger dem hjem igen og minder deres forældre om, at de har fået et påbud om, at deres børn skal være hjemme. I nogle tilfælde kan man også have elektronisk overvågning af nogle unge mennesker. Det vil ikke være i alle tilfælde, for mange af de unge har politiet nok godt styr på, og de får en liste over, hvem der skal være hjemme hvornår. Der kan godt være tale om en elektronisk fodlænke, ikke i alle tilfælde, men i nogle tilfælde. Og den registrerer så, om den unge forlader hjemmet på et tidspunkt, hvor han ikke må,« siger Martin Henriksen til BT.

Hvad skal der til for, at man skal have fodlænke på?

»Hvis myndighederne vurderer, at den unge er på vej ud i noget kriminalitet eller har været involveret i kriminalitet, men er under den kriminelle lavalder, så kan man sørge for elektronisk overvågning, så politiet får besked.«

Kan det være en ti-årig f.eks.?

»Ja, det kan det godt.«

Har I undersøgt, om det er lovligt?

»Faktisk vedtog vi regeringen i 2009, at det skulle kunne lade sig gøre med elektronisk overvågning. Men så kom den røde regering til i 2011 og afskaffede den mulighed. Sjovt nok nævnes det som et eksempel, at unge skal være hjemme kl. 20. Forslaget blev gennemført, men der blev aldrig påmonteret fodlænke på et eneste ungt menneske, før det blev afskaffet.«

»Jeg går ud fra, at noget som vi tidligere har kunnet blive enige med de borgerlige partier omkring, kan vi også fremadrettet finde en løsning på i fællesskab. Lad os sætte os sammen og finde et kompromis, så vi kan vise de unge mennesker, at der er nogle rammer og nogle grænser i det danske samfund. Jeg tror, at det er tiltrængt,« siger Martin Henriksen.

Der har været lidt uklarhed i forskellige medier om, hvorvidt du mener alle unge i ghettoer under 18 eller kun unge, som myndighederne vurderer, der er problemer med. Et andet spørgsmål er, om en ung, der f.eks. har et aftenjob på en tankstation, må passe det?

»De unge bør være hjemme om aftenen, hvis de bor i et område med kriminalitet, osv., et ghetto-område. I bandekonflikter f.eks. med skyderier, så skal politiet kunne sige, at det gælder alle.
Til hverdag bør unge i ghetto-områder være hjemme om aftenen. Og kommunerne vurderer så udfra nogle kriterier, hvem det rammer. Man må gerne passe et arbejde. Det vil vi ikke forbyde,« siger Martin Henriksen.

Lektor i socialret Stine Jørgensen fra Københavns Universitet afviser, at man kan sætte elektronisk fodlænke på unge:

»Nej, man kan ikke sætte elektronisk  fodlænke på unge, det er et strafferetligt tiltag,« siger hun.

»Men man kan godt give børn og unge et ungepålæg om, at de skal opholde sig hjemme på bestemte tidspunkter, f.eks. efter kl. 20.00. Men det er en individuel afgørelse, og kan selvfølgelig ikke ramme en større gruppe børn samlet,« siger Stine Jørgensen.

Ifølge Servicelovens § 57B kan kommunalbestyrelsen meddele et barn eller en ung i alderen 12-17 år et ungepålæg, når barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, har begået kriminalitet af et vist omfang eller har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, og det kan ske uden forældrens samtykke. Pålægget kan f.eks. være, at den unge skal opholde sig hjemme på nærmere angivne tidspunkter.

 

 

 

 

 

 

Andre læser også