Hvordan kommer de 19 børn med dansk statsborgerskab i de syriske fangelejre til Danmark, uden at deres mødre, der har kæmpet for Islamisk Stat, kommer med?

Det er den kode, som S-regeringen arbejder på højtryk for at løse.

Men selvom Danmark skulle få de 19 børn til Danmark uden forældrene, kan der opstå en helt ny udfordring.

Ifølge et svar til Inger Støjberg fra Udenrigsministeriet kan Danmark nemlig ikke forhindre, at mødrene – og fædrene for den sags skyld – efterfølgende søger om familiesammenføring med børnene i Danmark – også selv om forældrene ikke selv er danske statsborgere.

(ARKIV) Inger Støjberg (V) efter åbent samråd i folketingets retsudvalg om politiets actioncard i minksagen i Landstingssalen på Christiansborg, torsdag den 3. december 2020. Efter over en måneds betænkningstid har Venstres tidligere næstformand besluttet af forlade partiet. Det skriver Ritzau, torsdag den 4. februar 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Inger Støjberg (V) efter åbent samråd i folketingets retsudvalg om politiets actioncard i minksagen i Landstingssalen på Christiansborg, torsdag den 3. december 2020. Efter over en måneds betænkningstid har Venstres tidligere næstformand besluttet af forlade partiet. Det skriver Ritzau, torsdag den 4. februar 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Man kan ikke skrive det mere klart: Vi kan ikke tage børnene til Danmark, uden at mødrene følger med på den ene eller anden måde,« siger Inger Støjberg.

I svaret står, at 'det ikke kan udelukkes, at en udenlandsk forælder – som følge af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 og EU-retten – vil kunne opnå familiesammenføring til et herboende dansk barn'.

»Det her er klokkeklart bevis på, hvorfor vi hverken skal hente børnene eller deres forældre til Danmark. Forældre har kæmpet for Islamisk Stat, og vi kan ikke betragte dem som danske nogensinde igen,« siger Inger Støjberg.

Flere partier, der ikke ønsker, at de 19 børn kommer til Danmark, har turneret med argumentet om familiesammenføring.

Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde om blandt andet situationen i og omkring lejrene i det nordøstlige Syrien, i Fællessalen på Christiansborg, onsdag den 7. april 2021. Fra regeringen deltager udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S).
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde om blandt andet situationen i og omkring lejrene i det nordøstlige Syrien, i Fællessalen på Christiansborg, onsdag den 7. april 2021. Fra regeringen deltager udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S). Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Flere eksperter har dog udtalt til blandt andet Berlingske, at Udlændingeloven spænder ben for forældrenes mulighed for familiesammenføring.

»Hvis kvinderne (mødrene, red.) er til fare for statens sikkerhed – som politikerne siger, de er – så kan man nægte dem opholdstilladelse,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, til Berlingske.

Men ifølge regeringens eget embedsapparat kan det altså ikke udelukkes, at forældrene, der er rejst til Syrien som IS-krigere, kan komme tilbage til Danmark.

Inger Støjberg, det er jo ikke sikkert, at forældrene bliver familiesammenført, blot fordi der er en potentiel mulighed for det?

»Det handler ene og alene om Danmarks sikkerhed, så det er slet ikke en risiko, vi skal løbe. Hvis ministeriet på nogen måde kunne afvise det i svaret til mig, så ville de gøre det. Det her er beviset på, at vi ikke kan bøje konventionerne og afskære dem fra familiesammenføring,« siger hun.

Men eksperter tvivler på, at de vil kunne blive familiesammenført på grund af udlændingeloven?

»Men når regeringens egne folk ikke kan udelukke familiesammenføringer, så må der jo være noget om snakken.«

Regeringen har sammen med et flertal i Folketinget nedsat en taskforce, som senest 15. maj skal fremsætte modeller for hvordan – og hvorvidt – de danske børn kan hjemtages fra Syrien.