Europa-Kommissionen forventes onsdag at fremlægge et forslag, der skal gøre det lettere for medlemslandene at kontrollere deres egne grænser. Det vil imødekomme et brændende dansk ønske om at forlænge grænsekontrollen ved Tyskland.
Det er et bredt essentielt politisk krav i Folketinget at forlænge grænsekontrollen ved Tyskland.
Ifølge Berlingskes oplysninger vil Europa-Kommissionen i denne uge imødekomme det brændende danske ønske og lancere et forslag om nye og mere fleksible regler på området.
I princippet vil de tillade medlemslandene at kontrollere deres grænser i helt op til fem år, hvis omstændighederne er opfyldt.
Kommissionen har Schengen-reglerne på dagsordenen onsdag, og ifølge Berlingskes oplysninger vil forslaget lyde, at medlemslande i fremtiden kan få mulighed for at etablere grænsekontrol i en periode på op til tre år, hvis de kan begrunde det med et alvorligt sikkerhedsproblem såsom terrortrussel.
Danmarks nuværende tilladelse, der er blevet forlænget tre gange siden januar 2016, har baggrund i de store migrationsstrømme, fordi der i Grækenland ikke var styr på EUs ydre grænser. At Kommissionen som i dag kan give dispensation i op til to år, forsvinder ikke, som det ser ud, og dermed vil muligheden for grænsekontrol reelt kunne gælde i fem år i alt, viser Berlingskes oplysninger.
Migrationspresset er aftaget
Tænketanken Europa modtager samme meldinger om Kommissionens planer. Jurist Nadja Schou Lauridsen kalder forslaget »en væsentlig udvidelse« i Danmarks favør.
»Det viser, at Kommissionen lytter til de bekymringer, der har været fra en række EU-lande, herunder Danmark, Tyskland og Frankrig,« siger han.
Kommissionen har arbejdet på forslaget om nye regler siden januar efter pres fra en række medlemslande.
Danmark, Norge, Østrig, Tyskland og Frankrig, der alle i øjeblikket har intern grænsekontrol, skrev desuden for to uger siden et brev til Kommissionen, hvor de igen understregede ønsket om mere fleksible regler.
EUs migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, betonede for to uger siden, at argumentet for at hindre den fri bevægelighed inden for EU ikke længere duer, fordi migrationspresset er aftaget.
Mens der i 2015 kom mere end en million flygtninge og migranter til Europa, er det tal indtil videre i år kun 140.000. Det viser tal fra International Organization for Migration (IOM).
Avramopoulos afviste også, at fristen for Danmarks nuværende tilladelse til grænsekontrol kan udvides til længere end midt november.
Noget, et politisk flertal på Christiansborg er stærkt utilfreds med. Herunder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
»Vi er ikke i en situation – hverken i forhold til tilstrømningen til Europa eller i forhold til terrortruslen – hvor jeg kan se for mig, at man kan ophæve grænsekontrollen,« sagde ministeren til Berlingske for to uger siden.
Hun har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.
Danmark har en tung alliance
En række lande forventes at være imod sådan et forslag fra Kommissionen. Især har grænsekontrollen været besværlig for de lande, der grænser op til Østrig, blandt andet fordi der kan opstå lange bilkøer og ventetid på at komme ind i landet.
Før forslaget fremlægges onsdag, skal det igennem flere godkendelsesprocedurer, og enkelte elementer kan derfor i princippet nå at ændre sig.
Men jurist Nadja Schou Lauridsen vurderer, at det ikke vil ændre ved, at reglerne for grænsekontrol bliver væsentligt mere fleksible uanset hvad.
»At Tyskland og Frankrig er med på holdet, gør, at Danmark har en meget tung alliance. Derfor regner vi med, at forslaget vil gå igennem,« siger hun.
