Forskerrapport viser store konsekvenser af EU-forsvarsforbeholdet, men udenrigsministeren vil ikke af med det.
Selv om et hold forskere i en ny udredning finder, at konsekvenserne af det danske forsvarsforbehold er blevet større, ønsker udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ikke et opgør med EU-forbeholdet.
- Forbeholdene - herunder forsvarsforbeholdet - er grundlaget for denne regerings europapolitik, og det ændrer den meget fine udredning ikke ved, siger han.
Forskerne bag udredningen fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) fremhæver ellers, at der både for det danske embedsværk og erhvervsliv er en række problemer som følge af forsvarsforbeholdet.
Problemer, der har været stigende de senere år.
Udredningen fremhæver dog også, at der på nogle områder er nogle uudnyttede muligheder for at deltage i det europæiske samarbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet.
Og den del hæfter Jeppe Kofod sig ved.
- Udredningen viser, at Danmark kan føre en meget aktiv sikkerheds- og forsvarspolitik, og at der i øvrigt er muligheder selv inden for EU-forsvarssamarbejdet, som vi kan udnytte bedre, end vi gør i dag, siger han.
Spørgsmål: Men når forskerne overordnet ser større konsekvenser af forsvarsforbeholdet, hvorfor så ikke tage en folkeafstemning om det?
- Fordi konsekvenserne jo er kendte, og der ikke er nogle nye ting på bordet.
Ifølge Jeppe Kofod er Danmark i dag "en af de mest aktive spillere i Europa på udenrigs- og sikkerhedspolitikken"
- Så vi ser stadig, at vi kan gøre rigtig meget inden for de eksisterende rammer. Derfor er der ikke behov for en folkeafstemning.
Det var den tidligere regering, der i november 2018 bad forskergruppen om at lave udredningen om konsekvenserne af det danske forsvarsforbehold.
I modsætning til den nuværende talte den daværende regering for at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning.
/ritzau/
