Ny styrelse for dyrevelfærdskontrol får hovedsæde i Vejen
Det er forventningen, at der bliver ansat 134 personer i ny styrelse, der skal stå for dyrevelfærdskontrol.

Det er forventningen, at der bliver ansat 134 personer i ny styrelse, der skal stå for dyrevelfærdskontrol.

For en uge siden kom det frem, at der fra næste år etableres en ny og selvstændig styrelse under Justitsministeriet, der skal stå for den nationale dyrevelfærdskontrol.
Tirsdag morgen oplyser ministeriet i en pressemeddelelse, at styrelsen får hovedsæde i Vejen, der ligger mellem Esbjerg og Kolding.
Placeringen er valgt, fordi kontrollen skal tættere på de besætninger, hvor en stor del af kontrolbesøgene foretages, lyder det.
Arbejdet med at styrke dyrevelfærdskontrollen sker, efter at der særligt har været fokus på en række sager i grisebesætninger, men arbejdet kommer også til at gælde for eksempelvis kvæg og fjerkræ.
- Kontrollen med dyrevelfærden har desværre været for svag og utilstrækkelig, og derfor skruer vi nu markant op for kontrolindsatsen, siger justitsminister Nicolai Wammen (S) i meddelelsen.
- Jeg er glad for, at den nye styrelse får hovedsæde i Vejen og dermed en stærk placering i Jylland.
I Esbjerg og Kolding findes der uddannelser inden for blandt andet økonomi, jura og langbrugsområdet, og det skal være en hjælp til lettere at kunne finde og ansætte de rigtige folk, argumenteres det.
I dag er sammenlagt 120 medarbejdere ansat til at stå for statens dyrevelfærdskontrol på landsplan. Det er forventningen, at der i styrelsen vil blive ansat yderligere 134.
De fleste af de nyansatte bliver tilsynsførende og placeres rundt om i Jylland og på Vestsjælland. Regeringen vil på den måde kunne gennemføre flere dyrevelfærdskontroller og som udgangspunkt gå fra én til to tilsynsførende på hvert kontrolbesøg.
Styrelsen er blevet oprettet som del af en akutpakke, der også indeholder en højere strafferamme for overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne. Pakken blev præsenteret af justitsministeren for præcis en uge siden.
Der kommer blandt andet til at ske en tredobling af strafferammen for de mest alvorlige brud på dyrevelfærdsreglerne. Strafferammen hæves fra to til seks år.
Akutpakken kommer samlet til at koste 160 millioner kroner årligt, når den er indfaset. Nicolai Wammen gjorde det i sidste uge klart, at det er besætningsejerne, som kommer til at betale for den styrkede kontrol.
RITZAU