Betalingsringen om København blev som bekendt droppet af statsminister Helle Thorning-Schmidt med bemærkningen:
- Der kommer en god løsning i morgen.
Men det var ikke en god løsning, hvis man spørger eksperterne. I hvert fald mener Produktivitetskommissionen, som regeringen selv har nedsat, at det bliver nødvendigt at betale for at køre på vejene, og at det skal være dyrest der, hvor der er mest trængsel.
Det fremgår af en delrapport fra kommissionen, som offentliggøres i dag kl. 11.00.
'Ved brugerbetaling opkræves en betaling for at benytte en vejstrækning. Det er et effektivt tiltag for at regulere trængslen. Ideelt set bør trafikanterne betale for alle de omkostninger, der er ved, at de transporterer sig. Derved sikres det, at trafikanterne kun vælger at transpotere sig, når gevinsten ved at gøre det overstiger samtlige omkostninger. Det vil ud over deres egne omkostninger til bl.a. tidsforbrug, benzin og slid på bilen være de omkostninger, der påfører andre,' skriver kommissionen i rapporten, der offentliggøres kl. 11.00
Omkostninger, der påføres andre, er f.eks. luftforurening, CO2-udledning, ulykker, slid på vejen, støj og ikke mindst den trængsel, de andre trafikanter udsættes for.En del af de eksterne omkostninger som luftforurening og CO2 betaler trafikanterne allerede for via afgifter på brændstof. Trafikanter betaler også andre afgifter som fx vægtafgift og grøn ejerafgift.
'Fælles for alle afgifterne er imidlertid, at de ikke hænger direkte sammen med, om trængslen øges for de andre trafikanter, da afgiften betales uafhængigt af, om kørslen sker et sted og på et tidspunkt, hvor der er trængsel. Her kan brugerbetaling være et godt værktøj til at sikre, at trafikanterne betaler for den trængsel, de påfører andre. Det kan ske ved, at prisen for at benytte vejene sættes højere, jo mere trængsel der er,' skriver kommissionen, der har professor Peter Birch Sørensen som formand.
'Det betyder, at to veje, der før brugerbetaling havde forskelligt niveau af trængsel i myldretiden, kan have forskellige priser med brugerbetaling. Priserne fungerer dermed som et signal til trafikanterne om den omkostning, de påfører andre ved at køre på strækningen. Trafikanternes observerede villighed til at betale denne pris (deres observerede brug af vejen), kan bruges, når det skal vurderes, hvilke veje der skal udbygges,' hedder det i rapporten.
Betaling kan ske på flere måder. En simpel måde er kontant- eller kortbetaling ved en bom. Når en trafikant skal afkræves betaling mange gange, kan et automatisk system give lavere driftsomkostninger og hurtigere rejsetid. I Danmark kendes det som BroBizzen, der bl.a. kan bruges på Storebælt og Øresund. Andre metoder som betaling over internet, telefon, callcen- ter etc. bruges også, fx i London og ved Eurovignet. I de tilfælde er betalingen knyttet sammen med nummerpladen på køretøjet, og kontrol sker enten ved kameraer eller politikontrol.
