Den nye konstituerede næstformand hos De Radikale, Andreas Steenberg, vidste, at det var Morten Østergaard, som for næsten 10 år siden havde taget partifællen Lotte Rod på låret.

Men ligesom Morten Østergaard selv og Sofie Carsten Nielsen valgte han at holde det hemmeligt for den øvrige gruppe.

»Lotte havde – i hvert fald indtil i går – ønsket, at navnet skulle holdes fortroligt, og de samtaler, hun havde med Sofie (Carsten Nielsen, red.), var fortrolige. Og man skal ikke bryde folks fortrolighed,« siger Andreas Steenberg.

Han blev selv 'meget overrasket', da Lotte Rod pludselig smed en bombe på det næsten syv timer lange gruppemøde.

Andreas Steenberg var en del af den tre mand store gruppeledelse, som har håndteret sagen, hvor Morten Østergaard for næsten 10 år siden tog Lotte Rod på låret. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Andreas Steenberg var en del af den tre mand store gruppeledelse, som har håndteret sagen, hvor Morten Østergaard for næsten 10 år siden tog Lotte Rod på låret. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Flere kilder, der var til stede på det dramatiske gruppemøde, fortæller til B.T., at Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen i begyndelsen af mødet fastholdt, at krænkelsessagen var blevet håndteret korrekt af partiets ledelse, som altså bestod af dem selv og Andreas Steenberg.

Af 'principielle grunde' kunne de ikke nævne navnet på krænkeren, forklarede de. Men de understregede, at vedkommende havde fået en 'påtale'.

Men pludselig brød Lotte Rod grædende ind i diskussionen sagde, at ledelsen løj, når den påstod ikke at være inhabil, eftersom det var Morten Østergaard selv, der var krænkeren.

Morten Østergaard melder sin afgang efter gruppemøde i Den Sorte Diamant, København. Sofie Carsten Nielsen overtager titlen som politisk leder hos De Radikale. De Radikale holder gruppemøde efter flere dagens tumlen rundt med Lotte Rods krænkelsessag i Den Sorte Diamant i København onsdag 7. oktober 2020. Partileder Morten Østergaard (R) måtte tirsdag aften træde tilbage i konsekvens af sin håndtering af sexisme i eget parti. Det er det hidtil mest markante udtryk for effekten af den senbølge af MeToo, der har ramt Danmark. Det skriver Ritzau torsdag 8. oktober 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Morten Østergaard melder sin afgang efter gruppemøde i Den Sorte Diamant, København. Sofie Carsten Nielsen overtager titlen som politisk leder hos De Radikale. De Radikale holder gruppemøde efter flere dagens tumlen rundt med Lotte Rods krænkelsessag i Den Sorte Diamant i København onsdag 7. oktober 2020. Partileder Morten Østergaard (R) måtte tirsdag aften træde tilbage i konsekvens af sin håndtering af sexisme i eget parti. Det er det hidtil mest markante udtryk for effekten af den senbølge af MeToo, der har ramt Danmark. Det skriver Ritzau torsdag 8. oktober 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Dagen derpå mener Andreas Steenberg nu, at Morten Østergaard fejlede i sagen.

»Det var Mortens problem, at han ikke talte åbent om det. Både Sofie og jeg vidste, hvem der var en del af denne sag,« siger han.

»Mortens afgang skyldes ikke, hvad der skete i fortiden. Det var, fordi der ikke blev talt åbent om det.«

Men hvorfor kan Sofie Carsten Nielsen så blive partileder, når hun selv var en del af ledelsen, som har håndteret det forkert?

»Grunden til, at Sofie ikke sagde, at det var Morten, var, at samtalerne mellem hende og Lotte var sket i fortrolighed. Derfor synes jeg ikke, at der er noget problem der (med Sofie Carsten Nielsens håndtering af sagen, red.),« siger han og understreger, at han ikke selv har talt med Lotte Rod, men havde det indtryk, at hun ikke ville have navnet frem.

Siden sagen brød ud i fuld offentlighed i søndags, har Morten Østergaard fortalt, at han har håndteret sagen internt og givet krænkeren en 'påtale'.

Sofie Carsten Nielsen efter at De Radikale har holdt gruppemøde efter flere dagens tumlen rundt med Lotte Rods krænkelsessag, i den Sorte Diamant i København, onsdag den 7. oktober 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Sofie Carsten Nielsen efter at De Radikale har holdt gruppemøde efter flere dagens tumlen rundt med Lotte Rods krænkelsessag, i den Sorte Diamant i København, onsdag den 7. oktober 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I går kom det så frem, at han selv er den person, som han angiveligt har givet en påtale.

Hvorfor greb du ikke ind, når du vidste, at det var Morten Østergaard, som var krænkeren?

»For at være helt ærlig, det har jeg tænkt meget over i nat – mest af hensyn til Morten. Og jo, det skulle jeg have sagt til ham,« siger Andreas Steenberg.

37-årige Steenberg træder nu et skridt op i de radikale rækker. Det er dog uvist, om han permanent skal være den radikale gruppes nye næstformand, efter Sofie Carsten Nielsen onsdag blev Morten Østergaards efterfølger.