Skandalen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse udvikler sig.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) oplyser, at der er sket en ny politianmeldelse for svindel begået af en ansat i Ejendomsstyrelsen.

I december kom det frem, at Midt- og Vestjyllands Politi har rejst tiltale mod to tidligere ansatte i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for svindel for i alt 1,8 mio kr.

Her drejer det sig blandt om nyt tag og renovering af en af de ansattes huse.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S)
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Ifølge ministeren drejer det sig om anmeldelse af mulig svindel, der er begået af en person, der stadig er ansat hos Ejendomsstyrelsen.

»Det handler om medarbejder, der har misbrugt det betroede job, det er at være ansat i Forsvaret, og nu er det så op til politiet at efterforske sagen yderligere. Så det handler altså om medarbejder, der har rottet sig sammen med et firma og overfaktureret i forhold til det, varerne reelt har kostet. Det er det, mistanken går på, og vi har viderebragt sagen til politiet,« siger Trine Bramsen til B.T.

Det vakte stor opmærksomhed, da Rigsrevisionen i december fremlagde en undersøgelse af brugen af penge i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Rapporten viste, at der nærmest har været frit spil til at svindle. Helt konkret var der fundet fejl i 54 af de 64 indkøb, der var undersøgt.

Rigsrevisionens rapport om indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse viser markant hårdere kritik af kontrollen med indkøbene, end Forsvarsministeriets kontorchef lagde op til i mail 9. oktober.
Rigsrevisionens rapport om indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse viser markant hårdere kritik af kontrollen med indkøbene, end Forsvarsministeriets kontorchef lagde op til i mail 9. oktober.
Vis mere

»Ganske enkelt. Jeg har aldrig været ude for noget lignende. Nu har jeg været statsrevisor i over 20 år, og jeg har aldrig været ude for noget lignende, og det er så rystende,« fortalte Henrik Thorup (DF), formand for Statsrevisorerne, ved præsentationen af rapporten 6. december i fjor.

Trine Bramsen forklarer, at den nye anmeldelse drejer sig om oplysninger, Rigsrevisionen har fundet frem.

Og det er de oplysninger, der gjorde, at Forsvarsministeriet sendte et rejsehold op til Ejendomsstyrelsens kontor i Hjørring for at lave undersøgelse.

Som B.T. tidligere har fortalt, blev Rigsrevisionen først orienteret om, at der var rejst tiltale mod to tidligere ansatte i Forsvarsministeriet, da den kritiske rapport stort set var færdig.

»Politianmeldelsen falder i forlængelse af det, som Rigsrevisionen havde mistanke om, og det er også det, rejseholdet har undersøgt,« siger Trine Bramsen.

Men det er så værre, end det der har været meldt ud før?

»Jeg synes hele tiden, at den her historie har været alvorlig, og jeg har set på den med aller største alvor. Nu gælder det om at ud af, hvordan det her overhovedet kunne ske. Rigsrevisionen har påpeget, at der i Ejedomsstyrelsen ikke har været godt nok kontrolmiljø, og det er i mine øjne meget, meget alvorligt,« siger Trine Bramsen.

Stod det til leder i ministeriet, var Rigsrevisonens kritik dog aldrig blevet så hård.

1. september bliver departementschefen i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel, Danmarks nye ambasadør i Berlin.
1. september bliver departementschefen i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel, Danmarks nye ambasadør i Berlin. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

8. februar kunne B.T. fortælle, at kontorchef forsøgte at formilde Rigsrevisionens rapport.

Departementchef Thomas Ahrenkiel var med på møde 1. oktober, hvor den hårde kritik fra Rigsrevisionen blev omtalt.

Og det var ni dage efter det møde, at kontorchefen sendte mail, hvor han forsøgte at nedtone konklusionerne.

Trine Bramsen, er Thomas Ahrenkiels rolle som departementschef fuldstændig afklaret eller er det stadig et spørgsmål?

Se her: Departementschef Thomas Ahrenkiel blev på møde 1. oktober informeret om den hårde kritik, Rigsrevisionen var på vej med. Det skrives senere i denne redegørelse, at ministeriet modtog 'udkast' til rapporten samme dag. Men det nævnes ikke her, at der blev sendt mail fra kontorchefen med til Rigsrevisionen med fem siders argumenter for at gøre rapporteren midlere.
Se her: Departementschef Thomas Ahrenkiel blev på møde 1. oktober informeret om den hårde kritik, Rigsrevisionen var på vej med. Det skrives senere i denne redegørelse, at ministeriet modtog 'udkast' til rapporten samme dag. Men det nævnes ikke her, at der blev sendt mail fra kontorchefen med til Rigsrevisionen med fem siders argumenter for at gøre rapporteren midlere.
Vis mere

»Der kommer til at være ekstern advokatundersøgelse, der kigger på ansvar, og den afventer jeg at få. Og det synes jeg også er det rigtige og mest ansvarlige at gøre,« siger ministeren.

Trine Bramsen vil altså ikke endnu slå fast, om Thomas Ahrenkiel beholder sin stilling eller ej.

»Det eksterne advokatfirmas undersøgelse involverer både Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og så departementet i Forsvarsministeriet,« siger hun.

Den endlige rapport fra advokatfirmaet vil først være færdig senere i år. Dermed må Thomas Ahrenkiel stadig vente noget tid med at få sin endelige skæbne afgjort.