Enhedslisten, Dansk Folkeparti og en mediejurist er alle dybt kritiske over for aftalen om en ny offentlighedslov. Parterne frygter, at det vil føre til mere lukkethed i de danske ministerier.

Mens justitsminister Morten Bødskov (S) fremhæver aftalen om en ny offentlighedslov som værende god og balanceret, så bliver den mødt med hårde ord fra både venstre og højre side af Folketinget.

Enhedslisten frygter, at den nye aftale vil gøre det sværere for journalisterne - og dermed også de danske borgere - at få indsigt i, hvad ministrene foretager sig.

- Det er et grotesk angreb på demokratiet og på pressen og borgernes mulighed for at få indsigt i fejl, fusk og direkte magtmisbrug, siger retsordfører Pernille Skipper.

Også Dansk Folkeparti er dybt utilfreds med aftalen, som Pia Adelsteen, der er partiets medlem af Retsudvalget, betegner som »skuffende«.

Morten Bødskov kan ikke genkende kritikken af den nye offentlighedslov, som omfatter adgangen til dokumenter udarbejdet af den offentlige forvaltning.

Han fremhæver, at borgerne fremover får langt bedre mulighed for at kigge det offentlige efter i kortene.

- Vi får en offentlighedslov, der udbygger åbenheden i forhold til den vi har nu. På en række områder bliver det nemmere for offentligheden at få indsigt i, hvordan den offentlige forvaltning arbejder. Når det handler om statsejede selskaber, så vil der fremover være aktindsigt. Der vil være mulighed for at få aktindsigt i bøder, som selskaber har fået af arbejdstilsynet eller fødevaremyndighederne, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Men både Enhedslisten og Dansk Folkeparti er uforstående over for, at ministre fremover kan undslå sig, at pressen søger aktindsigt i deres arbejde. Det betyder nemlig, at særlige ministerielle dokumenter ikke kan komme i journalisternes hænder, og det er problematisk, fremhæver Pia Adelsteen.

- Man lukker mere til i ministerierne. Hvis jeg skal være lidt grov, er det ministerpartierne, der har vedtaget, at ministrene ikke skal kigges over skulderen. Det synes jeg simpelthen er forfærdeligt, siger hun.

Morten Bødskov mener dog, at det er nødvendigt at kunne undtage visse dokumenter for offentlighedens indsigt. Ellers kan det skade det politiske arbejde, forklarer han.

Justitsministeren fremhæver desuden, at regeringen og Venstre og Konservative, som er med i aftalen, har fjernet en omstridt formulering om, at ministerbetjening i visse tilfælde kan undtages aktindsigt.

- Der bliver ikke et tag-selv-bord for at sige nej til aktindsigt. Ordet ministerbetjening kommer slet ikke til at indgå i lovforslaget, og undtagelse for aktindsigt skal anvendes restriktivt, forklarer han.

Men man fjerner ikke de kontroversielle elementer i offentlighedsloven, blot fordi man undlader at skrive ministerbetjening, siger Oluf Jørgensen, der er forskningschef og mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er udelukkende en sproglig ændring. Lukketheden bliver øget med det, vi har set i dag - og ministerierne er i forvejen meget lukkede, siger han.

Ligesom Pernille Skipper frygter Oluf Jørgensen, at den nye offentlighedslov vil gå ud over demokratiet:

- Nu bliver banen i endnu højere grad overladt til spindoktorerne. Det er ikke rimeligt i et demokratisk samfund, at man generelt undtager grundlaget for de politiske beslutninger fra befolkningen, forklarer han.