Det skal være slut med brænde den ene koran af efter den anden foran udenlandske ambassader i Danmark.
Det mener en klar overvægt af vælgerne, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for B.T.
For at være helt præcis er 45 procent af vælgerne ‘helt enige’ eller ‘delvist enige’ i, at regeringen med ny lovgivning skal gøre det ‘strafbart at afbrænde Koranen foran udenlandske ambassader i Danmark’.
Omvendt er 31 procent ‘helt uenige’ eller ‘delvist uenige’ i regeringens bebudede lovændring.
Zoomer man ind på kvindelige vælgere er et flertal på 52 procent på linje med regeringen. Samtidig svarer 47 procent af de kvindelige vælgere, at et forbud mod koranafbrændinger vil øge deres ‘følelse af tryghed’.
Det kommer ikke bag på Jacob Mchangama, stifter af og direktør for den juridiske tænketank Justitia, der beskæftiger sig med frihedsrettigheder, herunder især ytringsfriheden.
»Regeringen har jo ført en skræmmekampagne ved at tegne et billede af en alvorlig sikkerhedstrussel, at Danmarks interesser og alt fra Ukraine-krigen til klimaet ikke kan håndteres, hvis man ikke får gennemført det her forbud,« siger Jacob Mchangama.
Samtidig vurderer Jacob Mchangama, at danskerne er ‘hamrende trætte’ af Rasmus Paludan og hans koranafbrændinger, og at støtten til regeringens bebudede forbud mod koranafbrændinger ville være mindre, hvis afbrændingerne blev foretaget af personer, som hovedparten af danskerne bedre kunne identificere sig med.
Det kunne for eksempel være kvinder, der demonstrerede for frihedsrettigheder foran Saudi-Arabiens ambassade.
»Så ville mange formentlig se anderledes på det. Flere ville i den situation sige, at det er vigtigt at beskytte den enkeltes ret til at ytre sig, men mange glemmer det principielle, når de svarer i den slags undersøgelser,« siger Jacob Mchangama.
Hos Socialdemokratiet er politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen godt tilfreds med opbakningen fra danskerne.
»Det afspejler, at danskerne har en forventning om, at regeringens vigtigste opgave er at passe på danskernes sikkerhed og danskernes interesser. Det er det, vi gør med forslaget,« siger han.
Hvad er danskernes interesser?
»PET har meget klart sagt, at det udgør en sikkerhedsrisiko, at Paludan og andre gentagne gange laver forhånelser ved at brænde Koranen af. Det er en meget konkret sikkerhedstrussel, det udgør, og regeringens vigtigste opgave er at varetage befolkningens sikkerhed. Samtidig er vi med krig i Europa i en tid, hvor internationale alliancer er vigtige. Og det er ret klart, at den forhånelse, som Paludan og andre står bag, vanskeliggør Danmarks muligheder for at agere i internationale alliancer.«
Mange stemmer i debatten peger omvendt på, at det er i danskernes interesse, at vi ikke sælger ud af ytringsfriheden. Hvad er det helt konkret, I vil forbyde: Er det afbrænding af koraner foran udenlandske ambassader eller mere generelt forhånelse af trossamfunds hellige skrifter?
»Vi har en situation, hvor Rasmus Paludan og andres gentagne afbrændinger af Koranen foran ambassader – som har til hensigt at forhåne andre lande – skaber en sikkerhedsrisiko for Danmark og besværliggør Danmarks mulighed for at danne vigtige alliancer. Det er de handlinger, vi ønsker at skride ind over for. Justitsministeriet arbejder i øjeblikket intensivt på en lovtekst, der kan sætte en stopper for den gentagne afbrænding.«
Jeg bider mærke i, at du siger ‘afbrænding’. Er det det mandat, Justitsministeriets har fået at arbejde med: At ministeriet alene skal kigge på ‘afbrændinger'?
»De afgrænsningsspørgsmål, der naturligt nok kan være, må vi tage, når Justitsministeriet har lavet deres arbejde. Vi ønsker som regering at sætte en stopper for de afbrændinger, der udgør en forhånelse og truer danskernes sikkerhed.«
Mener du som politisk ordfører for det regeringsbærende Socialdemokratiet, at det vil være en forhånelse og udgøre en sikkerhedsrisiko for danskerne, hvis Koranen bliver indsmurt i griseafføring?
»Det er ikke det, der udgør den konkrete udfordring. Det er de konkrete afbrændinger. Det er det, vi skal have sat en stopper for. Jeg kommer ikke til at gå ind i alle mulige hypotetiske scenarier.«
Jeg forstår ikke, at du siger, at de er hypotetiske. Rasmus Paludan har meget konkret sagt, at hvis der kommer et forbud mod koranafbrændinger, vil han demonstrere ved for eksempel af søle Koranen til i ekskrementer eller blod fra grise?
»Jeg har ikke nogen lyst til at gå ind i Rasmus Paludans fantasiverden. Vi har en konkret udfordring.«
Det er ikke en fantasiverden, men et meget konkret forslag, som Rasmus Paludan har nævnt i debatten om, hvordan han i tilfælde af et afbrændingsforbud i stedet vil gøre opmærksom på sine synspunkter i forhold til islam og Koranen?
»Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det, vi har, er, en konkret udfordring med, at Rasmus Paludan og nogle få andre har brændt Koranen af gentagne gange. Det skal vi have sat en stopper for.«
Regeringen har også sagt, at forbuddet skal gælde ‘foran’ udenlandske ambassader. Hvad er definitionen på ‘foran’. Er det for eksempel inden for en radius af 50 meter fra ambassadens matrikel?
»Det kan jeg naturligvis ikke gå ind i. Justitsministeriet arbejder på en konkret lovtekst, og jeg ser frem til at se, hvordan justitsministeriets dygtige jurister får omsat vores politiske intention om at få stoppet de gentagne koranafbrænding til lovtekst.«
Så hvordan jeg end spørger dig, får jeg ikke et mere konkret svar på, om den kommende lovtekst bliver rettet konkret mod koranafbrændinger eller mere generelt mod for eksempel forhånelser af religiøse skrifter. Er det korrekt forstået?
»Den konklusion ville jeg også drage, hvis jeg sad i din ende af telefonen. Så, ja.«
Ligegyldigt hvordan lovteksten ender med at blive formuleret, vil det sidste punktum imidlertid langt fra være sat.
En lovtekst er nemlig altid op til fortolkning, og den kommende lov vil givetvis blive udfordret af Rasmus Paludan og andre, lyder det fra Jacob Mchangama:
»Sådan en lov vil blive udsat for en intensiv prøvelse ved domstolene, og afhængig af hvordan loven udformes og håndhæves, kan man sagtens forestille sig, at Højesteret i sidste ende vil sige, at borgernes ytringsfrihed vejer tungest.«
